Indledning
For at kunne forklare et sådant spørgsmål er det afgørende at forstå grundlaget for eksistentialismen og dens udgangspunkt.
Jeg vil forsøge at besvare spørgsmålet ved at rekonstruere tankesættet bag Sartres pessimistiske eksistentialisme, med udgangspunkt i hans bøger "Kvalme" og "Eksistentialisme er en humanisme".
Jeg mener, at disse værker giver en solid basis for at forstå, hvorfor folk har opfattet Sartres eksistentialisme som pessimistisk.
Søren Kierkegaard (1813-1855), den danske filosof og teolog, betragtes som eksistentialismens forfader, sammen med den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900), der beskæftigede sig med den ateistiske eksistentialisme.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Begrebet
Jean-Paul Sartre
Introduktion
Kvalme-(La Nausée)
Eksistentialisme Er Humanisme
Den Endelige Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En spændende debat fortsætter mellem de to herrer, hvor Autodidakten forsøger at påpege de positive aspekter ved eksistentialismen og hvordan den er forbundet med humanismen.
Han hævder, at eksistentialismen er mennesket selv. Antonie virker afvisende og viser ingen interesse. Han ønsker ikke at se eksistentialismen fra sit eget perspektiv, fordi tingene ikke har nogen betydning for ham.
Han søger ud over det "visuelle", det som kan ses og mærkes.
Dette efterlader indtrykket af, at Sartre er pessimistisk, da han neddykker i hver eneste detalje og beskriver tingene som meningsløse. Jeg mener, at det er dette, der vækker modstand og kritik fra både eksistentialistisk og humanistisk synsvinkel.
På baggrund af dette kan jeg drage en konklusion og besvare spørgsmålet i opgaven om, hvorfor folk kan opfatte Sartres eksistentialisme som pessimistisk.
Det skyldes, at han lader en ung mand vandre rundt på Bouvilles gader, drevet af seksuelle impulser, som også tømmes.
Han fremstår som en tom sjæl, hvor intet har værdi, han er overflødig, og alt er meningsløst. Det er Antonies syn på livet, der har vakt kritik omkring Sartres eksistentialisme.
Alligevel begynder Antonie langsomt at føle sig som en humanist, og tingene begynder at give lidt mening igen, da han opdager, at Anny, hans barndomskæreste, ikke længere er den samme.
Hun har forandret sig, og derved indser han, at han også har forandret sig. Han er ikke længere den samme Antonie, men han nægter stadig at indrømme det over for sig selv.
(Autodidakten refererer til en person, der er selvlært og bruger tiden på det lokale bibliotek til at læse alle bøger fra A til Z).
Skriv et svar