Delopgave A: Kulturmøder i Danmark

Indholdsfortegnelse
1a. Hvad kan der af figur 1 udledes om forholdet mellem længden af uddannelse og holdning til. om indvandrere gavner Danmark?
1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre på det danske arbejdsmarked, der fremgår af tabe l. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

2. Undersøg, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere adskiller sig fra resten af befolkningen.

Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Figur 2 viser en tabel over 0-5-årige i daginstitution. Herved forekommer børn af etniske danskere, børn af indvandrere fra ikke vestlige lande samt børn af efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Ud fra tabellen kan man konstatere, at der blandt aldersgruppen 0-2-årige er forskel på andelen, som går i daginstitution, alt efter forældrenes etnicitet. I alle tre aldersgrupper, ses det, at en markant størst andel af børn med forældre af dansk oprindelse i størst grad benytter sig af diverse daginstitutioner.

Samtidig er der flest børn af indvandrere fra ikke-vestlige land i daginstitutioner i aldersgrupperne (0-2 år) end der er børn af efterkommere. Forskellen på dette er dog ikke betydelig stor.

Alt i alt er forskellen mellem de tre forældrekategorier størst, i de ovennævnte aldersgrupper (0-2 år). Kigger man på aldersgrupperne 3-5-årige, så er forskellene mellem de tre forældregrupper minimal og dermed stort set forsvundet.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er som nævnt, en betydelig forskel, i karaktergennemsnittene blandt etniske danskere og indvandrere. Dette er dog en forventelig forskel, da der i uddannelsessystemet, er flere faktorer, som har betydning for den enkeltes mulighed for at få gode karakterer i folkeskolen.

Ser man på etniske danskere, har de fleste gået igennem en sekundær socialiseringsproces. Dette har forberedt dem til det danske uddannelsessystem.

Kigger man på indvandrere, har mange ikke oplevet dette. Kigger man på figur 2. har ikke-vestlige indvandrebørn, i meget mindre grad, fået den sekundære socialisering med sig fra daginstitutionerne (0-2 år), som de etniske danske børn har.

Børn af indvandrer, kan endvidere sagtens opleve en splittelse, mellem hjemmet og daginstitutionerne. Altså en betydelig forskel mellem den primære socialisation og den sekundære socialisation.

Det kan medføre, at barnet får svært ved at forstå og til dels imødekomme de forventninger, der kommer senere hen i uddannelsessystemet.