Indholdsfortegnelse
- Hvad er den historiske begrundelse for EU? Udvikling fra kul og stålunionen og frem til EU?
- Hvor mange lande er p.t. med i EU? Og hvor mange stemmer de enkelte lande har i parlamentet.
- Hvad EU’s tre søjler er.
- Hvordan bliver en lov til i EU?
- Hvornår, og hvorfor Danmark træder ind i EEC?
- Hvordan Danmarks medlemskab har udviklet sig over tiden?
- Tidslinje over vigtige årstal.
- Hvad er fordelene og ulemperne ved at være en del af EU.
- Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvad er den historiske begrundelse for EU?
Efter Anden Verdenskrig indledte en række lande et forpligtende økonomisk samarbejde for at undgå flere krige i Europa. De sidste 50 år har betydet meget for udviklingen i de europæiske landes samarbejde.
EU’s historie går tilbage til tiden efter anden verdenskrig (1939-1945).
Seks lande besluttede i 1951 at lave en fælles organisation for at kontrollere deres produktion af to vigtige råstoffer for krigsindustrien, nemlig kul og stål.
På den måde ville landene forhindre fremtidig militær oprustning. Det Europæiske Kul- og Stål union som det nye samarbejde blev døbt. Det skulle ikke blot overvåge
hvor meget kul og stål de enkelte lande i fællesskabet producerede. Fællesskabet skulle også oprette et marked, hvor de to råstoffer kunne handles frit.
Målet var fred og fordragelighed, og midlet var et samarbejde, der skulle binde de nationale økonomier sammen, de gamle arvefjender skulle have fælles interesser, så det ikke kunne betale sig at bekrige hinanden.
Den europæiske union (EU) er en unik politisk samarbejdes institution. EU blev grundlagt for at få samarbejde og for at der ikke skulle komme krig i Europa igen.
men i dag er EU verdens største økonomi med 28 medlemslande og over 500 millioner indbyggere.
I 1993 blev EF til EU på grund af Maastricht-traktaten, traktaten betød at en lang række politiske emner , som fx udenrigspolitik, indre anliggender og økonomisk samarbejde.
I 1992 den 2 juni var der en afstemning om Danmark ville være med i traktaten (Maastricht traktaten), men det ville Danmark ikke for 50,7
% stemte nej, mens 49,3 % stemte ja.
Et år senere, den 18 maj 1993 blev der holdt en afstemning og der sagde Danmark ja, men det var der mange der blev utilfredse over.
Da de havde svaret nej året før, så de lavede en demonstration. Det som vi kan se her på billedet til venstre, er Dansk folkeafstemninger om EF/EU.
EU er et enormt system, der er bygget op af forskellige institutioner.EU's vigtigste institutioner er Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Europa Kommissionen og EF-domstolen. Hver institution har sine egne roller og opgaver.
Udvikling fra kul og stålunionen og frem til EU?
Det var den franske udenrigsminister Robert Schuman, der fremlagde en plan for Kul- og stålunionen.
Det Europæiske Kul- og stålfællesskab blev dannet i 1952 af seks lande Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Vesttyskland,
med henblik på at mindske risikoen for en ny krigsudrustning.
Ved at lave unionen kunne de holde øje med
produktionen uden at bekymre sig om de kom for bagefter at gå i krig. Den første ændring i samarbejdet kom i 1958, da Rom-traktaten trådte i kraft. Da ændres kul og stålunionen til EF.
De ville lave et fælles marked, hvor de ville afskaffe indre toldmure og danne en beskyttelse mod varer udefra. For at nå dette mål vedtog EF i 1985 ”EF-pakken”, med et ja fra befolkningen.
Ved afstemningen i Danmark valgte 75,4% af de stemmeberettigede
danskere at stemme, og 56,2% stemte ja. Med denne traktatændring ville de gennemføre det indre marked.
Det indre marked var stort set på plads d. 1. januar 1993. Det gav dem også fri arbejdsmuligheder, altså de må søge arbejde overalt i Europa. D. 2/11-1972 stemte Danmark om vi skulle med i EF, 63,4% stemte ja.
Gennem årene kom der flere og flere lande ind i EF. Romtraktaten er to traktater der blev undertegnet den 25. marts 1957.
Skriv et svar