Indholdsfortegnelse
Fællesdel - Besvarelserne af opgaverne 1a og 1b
1a.
1b.
Delopgave B: USA og Danmark
B2:
B3:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hypotese 1: Alternativets vælgere er enige i at sætte afgifter på flyrejser, fordi Alternativet er Danmarks grønneste parti. Blandt Alternativets vælgere er 76,3% helt enige eller delvist enige i, at flytransport skal afgiftes.
En af alternativets mærkesager er at sætte miljømæssig bæredygtighed højt på dagsordenen. Partiet tiltrækker derfor mange issue-voters, som vægter klimaet højt, som kan forklare, hvorfor så stor en andel af deres vælgere ønsker at nedsætte flytransporten.
Hypotese 2: Alternativets vælgere er mest enige i at sætte afgifter på flyrejser, fordi Alternativet profiterer sig som Danmarks grønneste parti Vælgerne i Liberal alliance er uenige i om at sætte afgifter på flyrejser. Liberal Alliance er et liberalt parti, som tror på det frie arbejdsmarked.
En forklaring på at 42,8% af Liberal Alliances vælgere er helt uenige i, at man bør indføre afgifter på flyrejser kan måske forklares ved, at Liberal Alliance er Danmarks mest liberale parti.\
Liberal Alliance er meget modstandere af afgifter, de tror på et frit marked. Liberal Alliance mener at hvis man regulerer markedsmekanismen i form af afgifter, at man ødelægger balancen.
Kommer der afgifter på flytransport, mener liberalister, at man risikerer at flytte flytrafikken, og øge grænsehandlen, som vil have en negativ effekt på dansk økonomi mener Liberal Alliance
Hypotese 3: Vælgere, der vægter miljøet højt, har tendens til at stemme på partier, der placerer sig længst mod venstre på den værdipolitiske skillelinje, fordi deres emner typisk er over miljøområdet
Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre er de partier, hvor den største procentdel af deres vælgere er enige i, at man bør tilføje afgifter på flyrejser.
Dette skyldes, at disse parties politiske tilgang gentagne gange har vist større interesse for miljøet end økonomisk vækst i det politiske landskab, hvilket dermed også have givet dem emneejerskab over området.
---
Ud fra R2-værdien kan vi se, at aktiv arbejdsmarkedspolitik kan forklare 52,11% af variationen i andelen af arbejdstyrken, der har oplevet nedadgående social mobilitet, hvilket er en relativ høj forklaringsgrad.
Danmark bærer en stor del af sammenhængen, da vi er det land, der bruger den markant største andel af BNP på aktiv arbejdsmarkedspolitik og har den mindste nedadgående sociale mobilitet.
Hvis Danmark ikke var inkluderet, ville forklaringsgraden være lavere. Sammenligner man for eksempel Danmark med Norge, bruger Danmark 4 gange så høj en andel af BNP på markedspolitik som Norge
men andelen, der oplever nedadgående social mobilitet, er kun 5,8 procentpoint højere i Norge.
Dette kunne tyde på, at det ikke entydigt er andelen af BNP anvendt på aktiv arbejdsmarkedspolitik, der er afgørende, men andre også faktorer, som de respektive landes velfærdsmodel.
For eksempel har lande med den universelle velfærdsmodel, som Danmark, Finland og Sverige, en forholdsvis lav nedadgående social mobilitet samt relativt høje udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Omvendt har Storbritannien, der har en residual velfærdsmodel, en høj andel der oplever nedadgående social mobilitet samt lave udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Dette kan forklares ved, at universelle model har store velfærdsydelser, som kan være med til at beskytte folk mod fattigdom og få flere i uddannelse, hvilket mindsker den negative sociale mobilitet.
Omvendt har den residuale velfærdsmodel lavere velfærdsydelser, hvilket forklarer hvorfor der er en højere negativ social mobilitet.
Skriv et svar