USA og Danmark | Opgave

Indledning
USA og Danmark har igennem mange årtier været to lande, som har set ens på mange idepolitiske områder, og de to lande har altid talt positivt om hinanden.

USA har endda også været godtalende omkring Danmarks velfærdssystem, samt Danmarks måde at fængsle og danne exitprogrammer for kriminelle.

På internationalt plan har Danmark altid valgt at støtte USA i både internationalt samarbejde, samt at støtte op om den Liberale verdensorden.

Danmark har også fulgt trop ved at melde sig ind i NATO, samt være gået med i krigen i Afghanistan i kampen mod terror.

Dog er kritikken til USA fra Danmarks side blevet markant større i de seneste år, som følge af Donald Trumps fire år som præsident.

Derudover har kritikken rejst sig mod USA, ikke kun fra Danmark men fra hele Europa, under den nye præsident Joe Bidens styre. USA’s ændre adfærd og position vil blive sammenlignet og diskuteret i de følgende afsnit.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Krarup og Mikkelsen er begge enige om, at USA er ved at miste sit hegemoni over Europa og sine allierede. Krarup fremhæver f.eks.

dette når journalisten spørg om hvorvidt USA er ved at tabe hegemoni. ”..USA bliver svækket ved, at andre bliver stærkere.

De andre arbejder aktivt på det. BRICS-landene ønsker en multipolær verden, hvor de har mere indflydelse.” Krarup mener altså, at USA’s position som hegemoni er forværret og med det sker der også en ændring i BRICS-landene.

Landene her ser nemlig hellere en multipolær verden, hvor landene vil have mere indflydelse, og derfor søger væk fra den unipolære verdensorden.

Dette er med til at svække USA’s hegemoni. På samme måde ser Mikkelsen det også bare med de Europæiske lande i stedet for BRICS landene.

Europæerne har samtidig også mistet tillid til USA, og vil ikke fortsat blive ved med at være under USA’s hegemoni ”Efter tilbagetrækningen fra Afghanistan

overraskelsen med AUKUS og Joe Bidens taler – på grund af den manglende tillid til USA – er der hurtigt dukket mange røster op” Mikkelsen mener, at USA har gjort Europæerne utrygge

som også medfører, at de Europæiske lande ligesom BRICS-landene vil søge mod en mulitipolær verden i stedet for en unipolær.

Med indgåelsen af AUKUS aftalen, udtrykker Mikkelsen også, at Europa mangler tillid til USA hvis der skal afgives mere af deres suverænitet til USA’s hårde militære magt, som er Europas eneste beskyttelse.

I Bilag 3 kommer Forsby’s mening til udtryk, i og med at han mener, at Kina halter bagud og måske aldrig når det niveau USA er på, både i forhold til hård- men også intentionel magt, ” Kina stadig halser langt efter USA på de væsentligste magtparametre”.

Det er altså næsten en uopnåelighed for Kina, grundet USA’s kvalitative forspring som bygger på deres tidlige investering i miltære ressourcer samt undersøgelse og udvikling af de militære våben.

Den intentionelle magt bygger på, at USA som stat kan true på en række faktorer såsom BNP, handelseksport, handel osv.

Det er en position som Kina endnu ikke har, og dermed mener Forsby at USA’s unipolære magt næsten er uopnåeligt for kineserne;

”Selv om Kina dygtigt forsøger at udnytte tomrummet, er vi ikke vidne til et begyndende tronskifte. Den unipolære æra fortsætter, så længe USA’s suveræne førerposition inden for hård magt varer ved”.

Ifølge realismen er den hårde magt den vigtigste form for magt, og hvis USA vil beholde positionen, er de nødt til at følge den magt.