Indledning
Fredsslutningen efter Første Verdenskrig skabte et nyt Europa, men det blev et Europa, der havde vanskeligt ved at nå frem til økonomisk, social og politisk stabilitet.

Og da endelig stabiliteten og fremgangen syntes inden for rækkevidde i slutningen af 1920'erne, ramtes verden af den værste økonomiske krise, man havde oplevet i moderne tid.

Krisen i 1930'erne banede vejen for højrenationalisme i form af fascismen og nazismen, hvis værste side var dens raceideologi. Den endte med jødeudryddelserne i koncentrationslejre i Østeuropa.

Hvad var årsagerne til fascismens og nazismens fremvækst, og hvad karakteriserer disse nært beslægtede politiske ideologier?

Og hvem havde ansvaret for de uhyrligheder, som nazismen gjorde sig skyldig i? Var det Hitlers og hans nærmeste medarbejderes personlige ansvar, eller kan man pålægge det tyske folk et kollektivt ansvar?

Indholdsfortegnelse
Økonomisk Krise Efter Første Verdenskrig
Fire Økonomiske Faser 1918-1939
Erstatningsproblemet

Arbejdsspørgsmål: Den Økonomiske Udvikling I 1920'erne
1. Hvordan Forklarer Bogen Den Økonomiske Krise Efter Første Verdenskrig Og Fremgangen I 1920'erne?
2. I Hvilket Omfang Skyldtes De Økonomiske Vanskeligheder Politikernes Fejltagelser?

Verdenskrisen 1929
Politisk Polarisering

Arbejdsspørgsmål: Den Økonomiske Verdenskrise
1. Hvordan Forklarer Bogen Udbruddet Af Den Økonomiske Krise I 1929?
2. Hvilken Politisk Effekt Havde Krisen I 1930'erne?

Uddrag
Den økonomiske udvikling efter 1918 kan opdeles i fire faser.
• Den første fase, der strakte sig fra 1918 til 1923, var en omstillingsperiode, hvor overgangen fra krigsøkonomi og tilpasningen til de nye økonomiske strukturer i Europa gav store problemer og nogle steder – i Italien og Tyskland – alvorlige kriser.

• Den anden fase fra 1923 til 1929 var præget af fremgang og vækst i såvel USA som Europa.

• I den tredje fase fra 1929 til 1933 gled både USA og Europa ud i en dyb krise med massearbejdsløshed. Den indledtes med det store krak på New Yorks aktiebørs i 1929.

• Den fjerde fase fra 1933 til 1939 er vejen ud af krisen. Den kendetegnes ved stærk statslig indgriben i økonomien, og den afsluttes med udbruddet af Anden Verdenskrig i 1939.

At der fulgte et økonomisk tilbageslag efter krigens afslutning, er ikke overraskende. Krigsproduktionens ophør betød, at mange industrier måtte indskrænke og afskedige folk.

Samtidig vendte de mange soldater tilbage, og det var vanskeligt at skaffe dem arbejde, og statsfinanserne var hårdt pressede af store udgifter til pensioner til krigsinvalider og enkepensioner og til at forrente og afdrage de store lån, der var blevet optaget for at betale for krigen.

De forandringer, der var sket med Europakortet, skærpede de økonomiske problemer, fordi tidligere store, økonomiske enheder som Østrig-Ungarn og det russiske zarrige var afløst af mange mindre stater. Der var nu mange flere told- og valutagrænser, som hæmmede handlen.

---

Erstatningsproblemet
Et særligt problem udgjorde de tyske erstatningsbetalinger. Tysklands erstatningsforpligtelse var i 1921 blevet endeligt fastsat til i alt 132 milliarder guldmark, som skulle forrentes og afdrages med 2 milliarder guldmark om året.

Det svarede til en fjerdedel af Tysklands eksport eller til omkring to tredjedel af den tyske stats årlige indtægter. Erstatningerne var et dobbelt problem.

Det var en meget stor belastning for Tyskland, der hverken ville eller kunne betale så store beløb, men det var også et problem for de modtagende nationer, for de tyske varer, modtagerlandene købte for erstatningerne, udsatte modtagerens eget erhvervsliv for benhård konkurrence.

Fra omkring 1923 vendte billedet. Man forhandlede sig frem til reduktioner af de tyske erstatningsbetalinger, og den økonomiske vækst tog fart i resten af 1920’erne, hvor masseforbruget for alvor fik fat – især i USA.

Denne optimistiske periode kaldes ofte de ”brølende tyvere”. I den internationale økonomi var der nu skabt et mønster

hvor Tyskland betalte erstatninger til Frankrig og Storbritannien, som betalte renter og afdrag på deres gæld til USA, mens USA lånte penge til Tyskland i stor stil.