Indledning
Johannes V. Jensens roman er enestående intens på grund af hans sprog og billedskabende evner, og den er kompleks og sammensat på en måde, der synes at rumme uforenelige holdninger. Den siger én ting og gør noget andet, hvilket forstærker dens karakter.
Romanens tema bliver tydeligt fremstillet i kapitlet "Grottesangen", der er det næstsidste kapitel, hvor et vekselspil kommer til udtryk. De to jættekvinder drejer en kværn og synger deres vekselsang.
Fenja synger om alt, hvad der er liv og frugtbart, mens Menja synger om alt, hvad der er død og undergang. De beskriver både fødsel og død.
Det er netop temaet "livet og døden", der har fået mig til at vælge at arbejde med romanen. Personerne i "Kongens Fald" kan opdeles i to kategorier, der afspejler temaet: Axel og de kvindelige skikkelser i romanen repræsenterer livet og hengivenhed, mens Mikkel og Kongen er knyttet til død og ødelæggelse.
Indholdsfortegnelse
Indledning s. 3
Ungdom – ’’Foraarets Død’’ s. 3 - 5
Mikkel s. 3 - 5
Kongen s. 5
Manddom – ’’Den Store Sommer’’ s. 6 - 9
Mikkel s. 6
Axel s. 6 – 8
Kongen s. 8 – 9
Alderdom – ’’Vinteren s. 9 – 10
Mikkel s. 9 – 10
Kongen s. 10
Konklusion s. 10
Litteraturliste s. 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I begyndelsen af romanen er Mikkels ensomhed resultatet af både hans ydre omstændigheder og hans sociale status som en tiggende, udmagret studerende samt hans erotiske tiltrækning til en jødisk pige ved navn Susanna, som han kun kender ved navn.
Han er til stede i livet, men kun tilfreds i sine drømme. Han forsøger desperat at søge råd hos Jens Andersen, men bliver afvist.
Mikkels nedklassificering begynder hos Jens Andersen, fortsætter med hans eksklusion fra universitetet, og han ender som hjælper for en rakker. Han gør også en halvhjertet indsats for at tilslutte sig Satan, men Satan vil ikke kendes ved ham.
Han vender tilbage til den eneste drøm, der står ubeskadiget tilbage i mødet med virkeligheden: drømmen om Susanna.
En dag støder Mikkel på Otte Iversen, og det viser sig, at de begge lider af den samme forårssmerte. Mikkel kan hurtigt genkende sig selv i Otte, da de begge plages af den samme erotiske længsel: ’’Resten, Menneskets fortærende Længsel efter den pige, hvis navn han næppe formaaede at udtale, hans blods Sygdom, fattede Mikkel gennem sympati’’ (KF, side 29).
’’Der er ingen forskel paa ham og mig tænkte Mikkel, vi har det ens begge to, Gudbedre, og vi er ens’’ (KF, side 29)
Men der er en afgørende forskel. Mikkels længsel er langt mere fjernt fra sit objekt end Ottes. Susanna er blot en drøm, og Mikkels længsel manifesterer sig primært gennem nætterlige besøg ved Susannas hus.
Otte derimod er dybt forelsket i Ane Mette - i Mikkels øjne en helt almindelig pige, som han tidligere har set næsten dagligt som en lille pige i hjemmet i Himmerland.
Skriv et svar