Indledning
I 1500-tallet blev Spanien hårdt ramt af et økonomisk sammenbrud og en nedgang i befolkningstallet på grund af pesten. Spanierne søgte derfor efter rigdomme.

Rygtet om store byer og rigdomme på Yucatán motiverede spanierne til at tage på en ekspedition ledet af den spanske hærfører Hernándo Cortéz.1 Han ankom til aztekerriget, og det er erobringen af riget, som jeg vil fokusere på i denne opgave.

Alle undersøgelser peger på, at Aztekerriget i 1500-tallet havde nået sin økonomiske, politiske og militære højdepunkt. Men hvordan kunne det så ske, at så få spaniere let kunne erobre aztekerriget?

For at besvare dette spørgsmål vil jeg først give en kort beskrivelse af de centrale aspekter i opbygningen af aztekerriget og det første møde mellem spanierne og aztekerne.

Derudover vil jeg udføre en kildekritisk analyse af Hernándo Cortéz' 3. brev til Kejser Karl V med titlen "Aztekerrigets fald og Cuauhtemocs overgivelse".

For at støtte min analyse af "Aztekerrigets fald og Cuauhtemocs overgivelse" vil jeg også foretage en kildekritisk analyse af et uddrag fra Octavio Paz' bog "Ensomhedens labyrint".

Til sidst vil jeg diskutere årsagerne til aztekerrigets fald baseret på min kildekritik og beskrivelse.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Aztekerriget
- 2.1. Aztekerrigets Tidlige Historie
- 2.2. Aztekerrigets Storhedstid
- 2.3. Aztekerrigets Endeligt

3. Analyse
- 3.1. Kildekritisk Analyse Af ”Aztekerrigets Fald Og Cuauhtemocs Overgivelse”
- 3.2. Kildekritisk Analyse Af Et Uddrag Fra ”Ensomhedens Labyrint”

4. Primære åRsager Til Aztekerrigets Fald
5. Konklusion
6. Kildeliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ved spaniernes første møde med aztekerne blev de mødt med gaver og velkomst. Aztekerne troede ikke, at de havde nogen grund til at frygte disse spaniere.

Montezuma, aztekernes kejser, troede endda, at Cortéz kunne være den ventede gud, der skulle bringe fred til verden. Men begge parter begik fejl, og snart udbrød kampen om riget.

Både aztekerne og spanierne forberedte sig omhyggeligt på den endelige kamp. Aztekerne forsøgte at alliere sig med tidligere og nuværende fjender og undertvungne medlemmer af aztekerriget.

Desværre var resultatet ikke positivt. Både Tarascanerne og Tlaxcaka vendte aztekerne ryggen og nægtede at danne en alliance. Imidlertid voksede spaniernes styrke konstant.

Skibe ankom ved kysten, og både tvunget og frivilligt sluttede mandskab og soldater sig til Cortéz. Med undtagelse af indianerne i Mexico-dalen vendte størstedelen af regionens indbyggere sig nu imod aztekerne.

Én efter én blev byerne omkring Texcoco-søen erobret af spanierne. Det afgørende slag begyndte i 1521.

Militært set var spanierne langt mere avancerede end aztekerne. De havde skydevåben, rustninger og heste, og især hestene virkede meget skræmmende.

3. Analyse
I det kommende afsnit vil jeg udføre en kildekritisk analyse af to kilder: Hernándo Cortez' 3. brev til Kejser Karl V med titlen "Aztekerrigets fald og Cuauhtemocs overgivelse" og et uddrag fra Octavio Paz' bog "Ensomhedens labyrint" med titlen "Dødens fascination".

Jeg vil begynde med at give en sammenfatning af kilderne og derefter gå mere i dybden med deres indhold.