Indledning
Det moderne samfund, som vi lever i til daglig, er noget, vi ofte tager for givet. Vi fordømmer og forsøger at overtale andre nationer, der ikke praktiserer demokrati som os, da vi anser det som den eneste korrekte styreform.
Vi er fjern fra tanken om, at disse koncepter ikke er naturlige for dem. Men i virkeligheden har vi selv gennemgået en betydelig samfundsmæssig revolution, siden de første skridt mod demokrati og frihed blev taget i oplysningstiden, hvor rationelle tænkere introducerede nye samfundsideer.
Formålet med denne opgave er at undersøge betydningen af disse oplysningstænkere for borgerskabet på den tid, der fuldt ud omformede Frankrigs forfatning.
Jeg vil fokusere på opgøret med enevældet tidligt i revolutionen, magtskiftet og kampen om magten mellem borgerne, adelen og kongen samt oplysningstænkernes indflydelse på revolutionen og især borgerskabet.
Dette mål vil blive opnået gennem en grundig analyse af emnet på de tre niveauer af taksonomi. Der vil blive inddraget kildekritik og analyse på det andet taksonomiske niveau.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Konklusion
Litteraturliste:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I årene omkring den politiske vækkelse kan kilden betragtes som et værdifuldt udtryk for patrioternes handlinger og holdninger. Det er sandsynligt, at den er blevet læst utallige gange i klubber og foreninger og dermed har påvirket en betydelig del af befolkningen i deres meningsdannelse.
Jeg vil betegne kilden som en form for propaganda, der dog har visse fornuftige elementer. Abbed Sieyès opnår større modstand mod adelen og forsøger at skabe en nærmest revolutionær stemning.
Han bruger smart billedsprog og logiske argumenter uden konsekvent at fremlægge beviser for det gode ved det feudale samfund, som på trods af alt eksisterede.
Det er let at forestille sig, at almindelige mennesker, der læste dette skrift, blev grebet af de store ord og ideer, men det var ikke nødvendigvis særlig realistisk i forhold til den eksisterende virkelighed.
Det er netop denne klageskrift, der måske har været den primære årsag til den revolutionære stemning i Frankrig imod adelen og for demokrati. Og bemærkelsesværdigt nok var det også Sieyès, der foreslog, at Tredjestanden erklærede sig som nationalforsamling.
Sieyès' skrift har sandsynligvis haft en betydelig indflydelse på meningsdannelsen i Frankrig. Det faktum, at han var en gejstlig "desertør," har sandsynligvis også givet ham øget troværdighed.
Målet om at skabe en stemning og en erkendelse af, at Tredjestanden er alt og kan klare sig uden de andre stænder, bliver fornuftigt argumenteret for.
Skriv et svar