Problemformulering
”Hvilke årsager var der til den franske revolution i 1789, og kan den bedst forklares som resultat af ændringer i menneskers materielle forhold eller som resultat af forandringer i menneskers opfattelse af deres egen rolle i samfundet?”
Indledning
Den franske revolution har stor indflydelse på, hvor Frankrig er i dag. Den franske revolution gjorde både op med fordeling af materielle forhold og menneskers egen rolle i det franske samfund. Der blev gjort op med gud, konge og fædrelandet.
I denne opgave vil der redegøres for enevælde, stændersamfund og oplysningsfilosofferne, for på en måde at give et overblik over hovedbegreberne i Den Franske Revolution.
Herefter vil en analyse af følgende kilder udarbejdes; brødbudgettet, statsbudgettet, Cahier des doléances og Arthur Youngs ”Rejser i Frankrig”.
Derefter trækkes funde fra analysen med ind i diskussionen for derved at besvare min problemformulering.
Indholdsfortegnelse
Problemformulering; 2
Indledning: 2
Redegørelse; 2
Enevælde 2
Stændersamfund 3
Oplysningsfilosofferne 4
Analysen; 4
Statsbudgettet; 5
Brødbudgettet; 5
Cahiers des doléances; 6
Arthur Young; 6
Diskussion; 7
Konklusion; 9
Litteraturliste; 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Stændersamfund
Samfundet i Frankrig var dengang opdelt i forskellige grupper, altså stænder. Et stændersamfund er et samfund der er opdelt i tre klasser;
1. Gestligheden (førstestand) - de ejede ca. 10% af Frankrigs jord og der var ca. 120.000 mænd.
2. Adelen (andenstand) - de ejede ca. 20% af Frankrigs jord og der var ca. 350.000 mænd.
3. Borgerskabet (tredjestand) - der var ca. 24.000.000 millioner mænd.
Det var kirken, der dominerede over de fleste menneskers liv og hverdag. Det var kirkens pligt at stå for undervisning, socialt arbejde og hospitalsvæsenet.
Bønderne havde svært ved at klare sig, fordi deres jordstykker var meget små og de skulle betale store skatter til de to andre stande.
De kunne ikke opnå mere magt, da de ikke kan komme i en anden stand, så derfor kunne de ikke få mere frihed eller livskvalitet.
Dengang var det kirken og troen, der dominerede menneskernes liv og dagligdag. For tredjestanden, der var umådeligt fattige, var kirkens hjælp deres eneste håb.
Kirken tjente på at beskatte bønderne og på de store landområder, der sikrede dem en god indkomst. Kirken og adelen adskilte sig fra borgerskabet gennem deres privilegier.
Kirkerne og adelen var fritaget for at betale skat, de adelige havde jagtretten på bøndernes marker og adelen havde den juridiske ret i lokalsamfundet.
Alt i alt var der meget stor social adskillelse i stændersamfundet. Adelskab var altså nøglen til socialt avancement.
For mange borgere var det et mål at blive en adel, hvilket de kunne gøre ved at købe et embede, hvor adelstitlen fulgte med. Det var en af kongernes forretninger i 1700-tallet, at sælge disse embeder og titler.
Oplysningsfilosofferne
Under oplysningstiden kom der et nyt menneskesyn, bla. at mennesket er frit og, at man ikke skal være afhængig af et styre.
John Locke, der var en engelsk filosof, mente, at statens allervigtigste opgave var at beskytte menneskernes liv, frihed og ejendom.
Locke mente, at mennesket er fornuftigt, og selv er i stand til at bestemme og derfor ikke har brug for en konge, som ikke hjælper befolkningen. Det ser vi et tydeligt eksempel på i hans skrift ”Two Treatises of Government” , hvor det lyder:
”Og således er enhver, der har den lovgivende eller den øverste magt i nogen stat, forpligtet til at styre i overensstemmelse med etablerede, gældende love
der er kundgjorte (bekendtgjorte) for folket og kendt af dette. Og alt dette skal ikke gøres med andet formål end folkets fred, sikkerhed og almene vel.”
Citatet viser også, at Locke mener, at der skal være en lov, der sikrer, at magthaverne reagerer til fællesskabets bedste.
Denis Diderot, der var en fransk filosof, mente, at religion holder folk fastlåst, fordi folk ikke bruger deres forstand/fornuft og ser, at religion ”bare” er noget overtro, eller noget mennesker har fundet på.
Ligesom Locke, mener Diderot også, at når mennesker begynder at bruge deres sunde fornuft og ikke læner sig op religionens dogmer eller magthaveres tyranni, vil det medføre oprør.
Det ser vi et eksempel på hans skrift ”Et brev om kritik af religionen” 3 , hvor der lyder; ”Når mennesket først har vendt det truende blik imod den himmelske majestæt, undlader det heller ikke at rette det imod den jordiske magt.”
Citatet påpeger helt konkret, hvad hans holdning til religion og magt er. Det var bla. oplysningsfilosoffernes tanker der ændrede befolkningens tankegang under Den Franske Revolution. Det gav mange almindelige borgere starten på et nyt liv.
Skriv et svar