Den Franske Revolution | DHO

Indledning
Baggrunden

Revolutionens Første Fase 1789-1792

Revolutionens Anden Fase 1793-1794

1700-tallets Revolutioner – en Sammenfatning

Moderne Politik Har Rødder I Den Fransk Revolution

Opgaver:

Uddrag
Frankrigs deltagelse i Den Amerikanske Uafhængighedskrig gjorde landets i forvejen store statsgæld endnu større. Afbetaling af gælden udgjorde næsten 50 procent af statens udgifter i 1788.

Statsgælden havde to årsager: de store udgifter til hoffet og den stående hær samt det forhold, at de privilegerede stænder, gejstligheden og adelen, ikke betalte skat.

For at få løst gældsproblemet indkaldte kongen til et stændermøde i Versailles i foråret 1789. Det var første gang siden 1614, at repræsentanter for stænderne mødtes.

Stænderne var de tre middelalderlige samfundsgrupper: gejstligheden, dvs. kirkens folk, udgjorde 1. stand, adelen var 2. stand, og 3. stand bestod af borgere og bønder, og de udgjorde mere end 95 procent af befolkningen.

Gejstligheden og adelen sendte hver ca. 300 repræsentanter, mens tredjestand – dvs. alle andre skattebetalende mænd over 25 år – sendte ca. 600.

Hver deltager medbragte et klagebrev fra de folk, der havde valgt vedkommende. Disse breve afspejlede folkets forventninger om store samfundsændringer.

Allerede ved mødets indledning proklamerede tredjestands delegerede – med nogle afhoppere fra de andre stænder – at de udgjorde en nationalforsamling, og at de ikke ville skilles, før de havde vedtaget en ny forfatning.

Hermed var det første skridt mod en revolution taget, for kongen havde ikke loyale tropper, der kunne opløse den selvudnævnte nationalforsamling. Han måtte derfor anerkende den.

Samtidig med begivenhederne i Versailles udbrød der uroligheder i Paris, der kun lå 25 km væk. Her var brødpriserne på grund af inflation og en fejlslagen høst i 1788 steget voldsomt.

Den 14. juli angreb en gruppe vrede parisiske sansculotter (dvs. dem uden knæbukser – de fattige) fængselsborgen Bastillen. De tropper, kongen havde fået trukket til Paris, forholdt sig passive, og garnisonen overgav sig efter kort kamp.

Begivenhedens symbolske betydning understreges af, at den 14. juli fortsat er Frankrigs nationaldag. Stormen på Bastillen blev fulgt op af lignende aktioner i flere andre byer. Nu var revolutionen for alvor kommet i gang!

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu