Problemformulering
Hvorfor startede Den franske revolution og hvilken rolle har den fået inden for vestlig historieskrivning?
• Hvad var den økonomiske, ideologiske og politiske baggrund for den franske revolution?
• Hvorfor udviklede stænderforsamlingen sig i 1789 i sidste ende til revolution?
• Hvilken betydning fik den franske revolution for indførelsen af demokratiet den gang og sidenhen i resten af Europa?
Indledning
Den franske revolution er et vigtigt oprør i 1700-tallet som havde indflydelse på både Frankrig og andre europæiske lande.
Indholdsfortegnelse
Indledning: 3
Overvejelser over materiale: 3
Redegørelse: 3
Analyse 5
Diskussion 8
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I midten af 1600-tallet var Frankrig et model land for de enevældige monarkier i Europa. Der var centralisering af statsmagt hos kongen.
Kongen var indsat af Gud og er fredhellig person ”Enevælde af Guds nåde”. Frankrig havde været i konstant udvikling i magten både i militær magt og merkantilisme ved at sætte toldgrænser og forskellige skatteregler.
Frankrig i 1700-tallet var det et stærkt tilbagefald af landet, for det første var på grund af krigsomkostninger og det andet var sociale samfundsstruktur (stændersamfundet), der havde indflydelse for økonomisk ændring i staten.
I Frankrig var der mangel på modernisering af samfundets sociale struktur, som deler befolkning i tre forskellige stænder:
gejstlige(førstestand), adelige (anden stand) og borgerskabet (tredjestand).3 Det gejstlig havde stor magt i kirken, som ejer 10 % af Frankrigs landbrugsjord.
De var fritaget for skat. Gejstlige store indkomster var i form af tiende. Der var også sociale forskelle i denne stand hvor bisper og ærkebisper lå i det høje kirkelige embeder. De fattige landsbypræster lå i bunden af hierarkiet.
Det adelige er den anden stand, heller ikke de adelige skulle ikke betale skat. De ejer 20 % af jorden. Adelige indtægter stammede fra statskassen.
De havde magten på embeder ved hoffet, i statsadministrationen og i militæret. Adelskab var arveligt, men man kunne også købe sig til at blive adel.
Den tredje stand var opdelt i tre forskellige grupper: de velstillede dele (rige borgere), middelstanden (håndværksmestre, handlende og bønder) og underklassen (arbejdere og håndværkere).
Størstedelen af tredjestand var bønder og landarbejdere. Denne stand skulle betale skat. Selvom de franske bønder var bedre stillet og frie i forhold til andre bønder i europæiske lande
havde de stadig svært ved at klare sig ved at betale store afgifter til herremænd, kirke og konge.
Skriv et svar