Indledning
Laura og Rasmus har været tætte venner siden sjette klasse. Der har aldrig været nogle problemer mellem dem, men Lauras kæreste, Daniel, sørger for, at dette nu er fortid.

Daniel er meget jaloux over, at Laura og Rasmus er så tætte. I denne analyserende artikel vil der analyseres, hvad der går galt mellem de tre personer.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
”Nej, jeg ved det godt,” siger Rasmus. ”Du sagde det i telefonen.” ”Det er ikke, fordi du ikke må.” ”Nej, nej, det ved jeg godt.” ”Vi har bare ikke rigtig plads.”

”Jeg har bestilt et værelse på det der vandrehjem oppe ved stationen.” ”Vi får nok snart en sovesofa i stuen,” siger hun. ”Så er der ikke plads til bogreolen,” råber Daniel inde fra stuen.

”Den vil jeg helst ikke af med.” ” (s. 2, l. 61-70). I eksemplet påstår Laura, at manglen på plads er grunden til, at han ikke må sove der.

Dog tyder det mere på, at Daniel er jaloux på Rasmus. Derfor må hendes påstand om manglende plads sandsynligvis være løgn.

Dette underbygges af, at Daniel med det samme protesterer, da Laura indirekte siger, at de muligvis kan få plads til ham i fremtiden ved at flytte bogreolen.

Daniel har dermed endnu engang smuglyttet. Dette betyder, at på overfladen er problemet i samtalen pladsmangel, men under overfladen er der tale om Daniels jalousi.

Kommunikationen udvikler sig i løbet af novellen, og det er ikke til det bedre. Samtalen som Laura og Rasmus har i slutningen, viges der stadig udenom den reelle konflikt: ””Der er jo ikke så meget plads,” siger hun. ”Nej.”

Han peger mod telefonen, da han bliver stillet igennem til centralen. ”Vi har også snakket om at rykke bogreolen,” siger hun, suger igen og giver ham cigaretstumpen tilbage” (s. 5, l. 195-198).

Her lader han Laura fortsætte med løgnen om pladsmangel. Ud fra hendes sidste replik kan det tolkes som en udstrakt hånd.

Hun forsøger at sige til sin. ven, at der måske kunne blive plads til ham i fremtiden. De får dog aldrig snakket åbent om tingene, hvilket ikke giver meget håb for deres venskab i fremtiden.

””Helt ærligt! Man sidder ikke og fisker i maden! Så spiser man også resten,” siger hun. … ”Jeg synes virkelig ikke, det er særlig respektfuldt,” siger Laura” (s. 3, l. 140-143).

Dette er et eksempel på novellens klimaks i form af direkte kritik i og med, at Laura kritiserer Rasmus for kun. at spise osten af lasagnen.

Der er dog flere eksempler på, at personerne vælger en mere indirekte form for kritik i stedet. Dét gør de, da det føles mindre risikabelt.

Det betyder, at der ikke er lige så meget på spil. Den indirekte kritik ses i alt, hvad Daniel siger til Rasmus. Det kan man allerede mærke fra deres første samtale, hvor man ser Daniels modvilje mod ham.

””Står du lige og roder lidt i vores postkasse?” spørger han. Rasmus er ikke sikker på, om det er for sjov. ”Jeg kiggede bare,” siger Rasmus og klør sig under skjorteærmet. ”Det er bare en ganske almindelig postkasse.” ” (s. 1, l. 11-14).

Daniels første replik virker meget som en anklage mod Rasmus, og det virker til, at Rasmus opfatter det på samme måde.

Dermed får Daniel indirekte markeret, at han er på hans territorium. ”Rasmus tager et sidste sug og kaster cigaretskoddet ned på fliserne.

”Er du sød at samle det op?” siger Daniel inde fra entreen. ”Det var ikke for at være uhøflig.” ”Det er bare træls at have liggende.” ” (s. 1, l. 18-22).

Her følges op med en kritik af, at han smider sit cigaretskod foran huset. Det vil sige, at den underliggende kritik i. Daniels kommunikation bidrager til, at Rasmus ikke føler sig velkommen.