Indledning
I dagens Danmark, er der stor fokus på at opnå en god karriere, fremfor det sociale og kommunikationen med andre mennesker.
Dette udleder ofte mangel på kommunikation mellem flere parter, som kan være skyld i en del konflikter.
Budskabet med novellen kan ligeledes være, vi skal tale noget mere med hinanden, og dermed også vise en interesse for hinandens tanker, følelser og holdninger.
Hvis ikke der bliver taget hånd om dette, kan det fører til forhold, der ikke hensigtsmæssig at være i. ”Knagen” er en novelle, skrevet af Peter Frederik Jensen, novellen stammer fra novellesamlingen ”Banedanmark”, som er udgivet i 2014.
Novellen handler primært om en jeg-fortæller og hans kæreste Lea. Kæresteparret bor sammen i en lejlighed. Novellen starter således med, at jeg-fortælleren kommer hjem og opdager, at en af knagerne er faldet ned.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
De centrale personer, vi møder i novellen, er jeg-fortælleren og Lea. Jeg-fortælleren er en unavngivet ung mand, der bor i en lejlighed med sin kæreste Lea.
I novellen bliver jeg-fortælleren ikke beskrevet på det ydre, dog hører vi en del af jeg-fortællerens tanker gennem novellen.
Jeg-fortælleren har en del mørke tanker, der står eksempelvis ”Jeg får lyst til at tage brødkniven og stikke hende” og ”Jeg kan få lyst til at skubbe folk ud foran de gennemgående tog” .
I ”Banedanmark” som novellen stammer fra, er personerne som flest enten ulykkelige eller ude af balance.
Dette kan man tydeligt fornemme at jeg-personen i novellen ”Knagen” også er. Han er ude af balance i forhold til de mørke tanker han oplever.
Derfor kan man antage at han døjer med en sygdom, som medfører disse tanker, eller at der er nogle konflikter i parforholdet som nager ham.
I novellen hører man ikke meget om Lea, dog hører vi om hendes ydre i starten af novellen. Der står for eksempelvis ”Hun har været til frisøren. Jeg siger: Du er blevet klippet. Og farvet, svarer hun.”
Herudover hører man også i novellen at Lea går med krykker ”Hendes krykker klakker mod gulvet” . Lea fortæller også om sin genoptræning til jeg-personen da de spiser aftensmad.
I novellen er der mangel på kommunikation i parrets forhold. ”Hun spørger, om jeg har haft en god dag. Jeg svarer: Knagen er faldet ned” .
Parret svarer ikke på hinandens spørgsmål, og derudover er der undladt spørgsmålstegn efter deres spørgsmål. Det er med til at understrege, at de ikke forventer et svar fra hinanden.
Derudover får man en fornemmelse af at parrets samtaler er meget rutinepræget, og dermed ikke så dybe samtaler.
Derfor kan der være nogle konflikter der ikke bliver talt om, dette kan fører til de mørke tanker jeg-personen har i novellen omkring Lea.
”Hvis vi havde et barn, kan hun finde på at sige, og gør en bevægelse, som om hun pustede æg” , ud fra dette får man en fornemmelse af at Lea gerne vil have børn
men jeg-personen ikke ønsker dette skal ske. Eftersom jeg-fortælleren får disse tanker, er det muligvis en konflikt der stadig nager ham.
Skriv et svar