Knagen | Novelle

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Novellen Knagen er skrevet af forfatteren Peder Frederik Jensen og er med i novellesamlingen Banedanmark. Teksten handler om en mand, der kommer hjem til sin kæreste efter at have købt ind.

Han ordner praktiske ting og de spiser sammen senere hen. Den fortæller om en hverdagsaften på det ydre plan, men også hvor man får indblik på det indre plan - nemlig hans virvar af tanker.

Fortælleren er bundet til manden i teksten og er derfor en jeg-fortæller, det er altså en indre og subjektiv synsvinkel.

Disse faktorer gør, at vi opfatter teksten fra hans synsvinkel og det er ikke altid, at vi kan regne med, at det er troværdigt. Vi får et indblik i hans tanker og generelt hans opfattelse af situationen.

Vi møder to personer i teksten, dog bliver der også nævnt andre personer. De to personer, som er manden og Lea, er sammen i et forhold og efter hvad vi har fået fortalt bor de sammen - som man kan tolke her: ,,Knagen er faldet ned.

Hun kommer ud i gangen. Det er den også, siger hun og kysser mig. Har du haft en god dag.” De opfører sig som et normalt par, de orienterer hinanden om hverdagens oplevelser og kys bliver uddelt.

Børn bliver også nævnt af Lea ,,Hvis vi havde et barn, kan hun finde på at sige, og gør en bevægelse, som om hun pustede æg. Jeg nikker, siger ikke noget.”

At talen om børn opstår er et tegn på et relativ konfliktfri forhold mellem dem. Dog ser man nogle tegn på miskommunikation mellem de to.

For eksempel her: ,,Lea vender om og går ind i stuen. Jeg har det, som om jeg står på en scene. Lea, siger jeg. Hun svarer ikke.”

Det her kan blot være fordi, at Lea ikke hører vores hovedperson, eller det kan være små tegn på passiv aggressivitet .

Så snart man får et indblik i hans virvar af tanker, dukker der uforudsigelige og aggressive tanker op, både for ham selv og for læseren. ,,Jeg får lyst til at tage brødkniven og stikke hende.

Jeg krymper mig på skamlen. Trækker vejret. Så er det væk. (...) Jeg kan få lyst til at give en tilfældigt passerende en skulder. Jeg gør det ikke.

Jeg kommer aldrig til at gøre det. “ Det er en impulslyst, der pludselig opstår i ham, men som han ikke handler på.

Det er blot en tanke. Nogle gange kan han måske ikke styre sine tanker, men han har kontrol over, at de ikke bliver til virkelighed.