Indledning
Hvad sker der egentligt efter døden? Er det bedre eller værre end livet vi lever nu? Hvordan gik vi fra at stræbe efter livet efter døden, til at leve hver dag som var det den sidste?
Salmen ”Keed af verden, kier af himlen” af Thomas Kingo, blev skrevet i 1681 og fokuserer på den ekstreme momento mori der fremgik i denne tid. Livet efter døden var noget enhver så frem til, og man synes godt om at blive mindet om at man skulle dø.
Man havde en idé om at livet efter døden var meget bedre, da det varede evigt, i modsætning til livet. Salmen handler om barokken, som var en tidsperiode som strakte sig fra omkring 1650 til 1720.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Salmen er symmetrisk opbygget, så strofe et og ni hænger sammen, strofe tre og ti hænger sammen og så videre. Alle stroferne starter med at fortælle hvad strofen handler om, derefter uddybes dette, og så afsluttes der med den samme gennemgående omkvæd som er i alle stroferne.
De strofer der passer sammen, handler om det samme, men sætter livet og døden op mod hinanden. Dette gør at de spejler sig i hinanden hvilket giver god kontrast til salmen.
De strofer der hænger sammen, handler derfor om det samme, men er set fra de to forskellige synsvinkler, det gør derfor at den der handler om verdenen er negativ, og den om himlen har en positiv stemning.
I strofe ni fremgår vendepunktet i salmen tydeligt; ”og synker dig ned i forglemmelsens grav” (strofe 9, vers 4) her forlades verdenen, og overligges forglemmelsen, fordi det der er bedre endelig, er opnået.
I salmen benyttes også rim i hver strofe i vers tre og fire, hvor det sidste ord i hvert vers rimer. Et eksempel er i strofe seks hvor vers tre og fire slutter på henholdsvis ”vind” og ”blind” (strofe 6, vers 3-4) som er to ord der rimer.
Skriv et svar