Keed af Verden, og kier ad Himmelen | Analyse

Indledning
Barokken var en tidsperiode fra omkring 1620 til 1720. Barokken er kendetegnet ved, at kunsterne og forfatterne har en meget følelsesmæssig måde at tænke på i stedet for at tænke på fakta, og hvordan virkeligheder er.

Man kan sige, at de tænkte med deres hjerter og ikke hjerner. Samtidig var virkeligheden også gået op for mange, og man så på verden som noget negativt, da der var så mange sygdomme, der dræbte mennesker.

Omkring 1600-tallet var verden også hårdt ramt af krige, sygdomme som pest, hungersnød og kvinder der døde i fødslen og dette gjorde livet til en kamp for overlevelse i en barsk verden.

I digtet ”Keed af Verden, og kier ad Himmelen” af Thomas Kingo, beskrives, hvor dårligt den jordiske verden er, og at man skal glæde sig til at komme i himlen, hvor alt er godt.

Gud var derfor meget vigtig for mennesket. Barokken var kendetegnet ved tanken om livet efter døden i en metafysiske virkelighed. Mennesket ville leve langt bedre end i det jordiske liv. Denne tankegang gør, at barokken er kendetegnet ved iscenesættelse og store følelser.

Uddrag
”Keed af Verden, og kier ad Himmelen” handler om modsætningen mellem det jordiske liv og det evige liv i himmelen. Salmen har ikke en handling eller et tidsligt forløb.

Krisen i salmen opstår, da det lyriske jeg har gennemskuet den tomhed og falskhed, der findes i verden, og han nu længes efter sandheden, som han kan få i himmelen, men han bliver nød til at leve videre, og det sætter det lyriske jeg i et livsdilemma med en melankolsk stemning.

Salmen stiller den jordiske verden og himmelen op mod hinanden, og fortæller hvordan livet på jorden er falsk og overfladisk i forhold til livet i himmelen med gud. Salmen oplyser læseren om, at verden er forgængelig.

Salmen består af 15 strofer med syv verslinjer i hver. Salmen er bygget op på den måde, at strofe 1-8 spejler strofe 9-15 så 1-8 er livet på jorden, og 9-15 er livet i himmelen. Salmes metaforer og symboler spejler også hinanden og salmen er opbygget symmetrisk.

Alle strofer ligner hinanden og de har alle sammen i 1. vers et emne, som man så hører mere om i de næste 4 vers, og så afslutter digteren hver strofe med to vers, der giver selve meningen i salmen.

Salmen kan også sættes sammen i par med strofer, hvor det ene er om livet på jorden og det andet i himmelen, de kan bindes kronisk sammen på den måde, at strofe 1 og 9 hænger sammen og strofe 4 passer til strofe 11.

Strofeparrene er kontraster da de skildre det dårlige og det gode. Strofe 2 er den eneste udtagelse, da den ikke har en strofepartner.

Hver strofe slutter med en gentagelse, i de første 8 strofer er gentagelsen ”Forfængelighed, Forfængelighed”, og i strofe 9-15 er det ”I Abrahams Skød, I Abrahams Skød” denne gentagelse hjælper på det lyriske i digtet, men det viser også salmens vigtigste modsætninger mellem jorden og himmelen, hvor forfængeligheden er det jordiske, og Abrahams skød er et himmelsk billedsprog.

Rimene i salmen har et fast rimmønster igennem hele salmen, det er parrim i form af AABBCCC. Parrimet bliver også udvidet af en ekstra verslinje, der slutter hver strofe, så de sidste tre vers i hver strofe rimer på den samme slutstavelse.

F.eks. i strofe 8 verslinje 5 ”Jeg længes at trøstes for sorrig og nød /I Abrahams skød, I Abrahams skød”

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her