Indholdsfortegnelse
21.1 - Interne analyser
21.2 - Porters værdikæde

De 5 primære aktiviteter
Den indgående logistik:
Produktionen:
Den udgående logistik:
Marketing og salg:
Service efter salg:

De 4 støtteaktiviteter
Virksomhedens infrastruktur:
De menneskelige ressourcer:
Indkøb og forsyninger:

21.3 - Porters generiske strategier
21.4 - Ansoffs vækstmatrice

De 4 vækststrategier
- Markedspenetrering
- Markedsudvikling
- Produktudvikling
- Diversifikation

21.5 - Virksomhedens økonomiske udgangspunkt
21.6 - SWOT-opsamling
21.7 - Sammenhæng mellem modellerne

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
21.1 - Interne analyser
De interne analyser har fokus rettet mod forhold i selve virksomheden, fx hvilke aktiviteter virksomheden udfører for øjeblikket, hvordan den har forsøgt at gro, og hvordan den økonomiske situation ser ud.

Derudover er det vigtigt at have en klar forståelse for hvad virksomhedens primære ide er og forståelse af forretningsmodellen.

21.2 - Porters værdikæde
I alt har Porters værdikæde ni aktiviteter, som kan opdeles i primære aktiviteter og støtteaktiviteter.

De primære aktiviteter indeholder selve produktet eller serviceydelsen. Det er normalt de aktiviteter, der skaber produktet, og som tilfører det værdi, efterhånden som det går igennem kæden.

Det er lige fra råvarerne bliver modtaget og kontrolleret, gennem de forskellige fremstillingsprocesser samt markedsføring og salg, indtil den efterfølgende service er færdig i forbindelse med garantiperiodens udløb.

Det er vigtigt at være klar over, at et produkt ikke opnår værdi, fordi der er afholdt omkostninger på det. Det er derimod kundens oplevelse med produktet, der skaber værdien.

Støtteaktiviteterne berører ikke selve produktet, men de er nødvendige, for at virksomheden kan omdanne råvarer med videre til færdigvarer.

Støtteaktiviteterne er derfor ofte en slags serviceorganer for de primære aktiviteter, fordi de bidrager til at få primæraktiviteterne til at fungere.

En it-afdeling er fx aldrig i direkte kontakt med virksomhedens produkter, men afdelingen gør det bl.a. meget lettere for produktionsafdelingen at planlægge og gennemføre produktionen.

Støtteaktiviteterne kan være værdiskabende eller i hvert tilfælde være en vigtig forudsætning for værdiskabelsen.