Indledning
Tvangssterilisation, vold, hjernevask og gentagne voldtægter var bare nogle af de mange umenneskelige hændelser, som fandt sted på Sprogø i perioden 1920’erne til 1960’erne.
De, der blev betragtet som åndssvage og sindssyge, blev gemt væk på en øde ø på ubestemt tid, med det formål, at gøre dem og deres liv mere værdige. Det var ikke et fængsel, men de indsatte var der på ubestemt tid, og måtte ikke flygte.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Denne voldtægtsscene er gjort endnu mere tragisk vha. filmiske virkemidler. De filmiske virkemidler der er gjort brug af i filmen, er med til at gøre (især flashbacks) ekstra dystre, traumatiske og spændende.
Dette indebærer især billedbeskæringer, lyd og farver. I forhold til billedbeskæring er en væsentlig beskæring nærbillede; her kan vi aflæse en persons følelser samt fornemme, hvordan vedkommende har det.
Dette er med til skabe en vis spænding hos seeren, og gør at vedkommende har lysten til at se videre. Sussi Adler-Olsen har bl.a. gjort brug af nærbilledet, i scenen med fiskeren (00.54).
Udover at man kan se frygten og væmmelsen i Netes øjne, har Sussi Adler-Olsen ligeledes formået, at inddrage seeren i Ritas følelser og tanker. Man kan ved 54.15 minutter inde i filmen, se skyldfølelsen i Ritas øjne.
Hun kigger væk, i forsøget på at fortælle sig selv hvorfor hun gør dette mod Nete. Alt dette kommer af få sekunder med denne billedbeskæring.
Der er derudover gennem hele filmen gjort brug af synkronlyd, dvs. lyden kommer fra billedet. Der er dog også gjort brug af asynkronlyd, dvs. underlægningsmusik i dette tilfælde, som er med til at forstærke samt skabe stemningen i de forskellige situationer.
Eksempelvis da Nete bliver voldtaget af Rita (00.34) - her er der lagt en dyster melodi indover, for at forstærke det tragiske i situationen. Udover underlægningsmusikken, er farverne ligeledes med til at forstærke de følelser, der skal vækkes i seeren.
Da man ser flashbacksene, er der generelt gjort brug af mørke farver, for at skabe en trist og melankolsk stemning.
Farverne understøtter den allerede eksisterende tragiske situation, og medvirker til en tankevækkende oplevelse hos seeren.
De filmiske virkemidler er altså sammen med til at understøtte kvindernes karakter på Sprogø, især i form af de nævnte virkemidler; billedbeskæringer, farver og lyden.
Sussi Adler-Olsen har sammensat filmen således, at pigerne fremstilles som værende vilde, dominerende og meget ødelagte. Rita Nielsen er i filmen hende, der skal repræsentere disse sindssyge kvinder, som man dengang sendte afsted til Sprogø for at blive ”raske”.
Dog formår Sussi A.O. at skabe fuldstændige kontraster mellem personerne i filmen, i form af Nete og Rita.
I stedet for at fremstille Nete som endnu en skør, åndssvag og sindssyg pige, fremstilles hun som værende sårbar, fornuftig, uskyldig, sød mv. - hendes karakter er altså med til at få seeren til at føle sig uforstående over, hvorfor hun er havnet der. Man føler med Nete.
Skriv et svar