”Fasandræberne” af Jussi Adler Olsen | Afslutningsopgave

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ondskab er helt klart et meget gennemgående tema i bogen. Jeg synes at ondskab er et bredt begreb i forbindelse med romanen, fordi der også indgår en hel masse vold, frygt, magt og hævn blandt personerne.

Vi ser helt klart vold i romanen blandt kostskolens rigmandsbørn, som de udfører på andre elever. Årsagen til dette har helt sikkert noget at gøre med, at hvert barn fra kostskolen på en eller anden vis har oplevet noget omsorgssvigt fra forældrenes side af, hvor børnene så afreagerer med vold.

Frygt ser vi i den forbindelse, hvor Kimmie gør alt for at undgå at støde ind i kostskolegruppen og Carl Mørck, da hun allerhelst vil glemme fortiden. Frygt oplever man jo også blandt kostskolegruppens ofre på skolen, som er skide bange for den gruppe.

Hævn er helt klart en vigtig faktor, da hun for alt i verden ønsker at hævne sig på alle drengene i kostskolegruppen, især Ditlev Pram. Hun ender så også med at få sin hævn i slutningen af historien, da hun dræber dem.

I slutningen af kapitel 4 læser man om en episode, hvor drengene bruger vold og ondskab mod en mindreårig dreng. Den mindreårige dreng får øje på de ryger hash og er helt skæve, hvor han så tager dem på fersk gerning.

Gruppen skubber drengen bagover mod en træstub, hvor han brækker et bare ribben. ”Møgungens reaktion fascinerede ham” siger Ditlev og bliver ved med at slå drengen hårdt i ansigtet. Drengen kom aldrig tilbage på skolen.

Et andet tydeligt og godt eksempel på ondskab er det sidste kapitel i romanen. Her er kostskoledrengene også tæt på at gøre det af med Carl Mørck og Assad, indtil Kimmie dukker op. Det er her hvor der sker det, som alle læserne har ventet på.

Nemlig at Kimmie formår at slippe af med den hævn hun har brændt inde med i rigtig mange år. Hun ender med at dræbe dem alle tre i et bur, med en håndgranat, hvor der bagefter ligger rester af lemmer og torsoer.

Kimmie ender så desværre også med at begå selvmord, som også er lidt barsk, da man har lidt medlidenhed med hende, fordi hun har haft sådan et hårdt liv.