Indholdsfortegnelse
John Locke
Arbejdet Og Den Private Ejendomsret
"Liv, Frihed Og Stræben Efter Lykke"
Retten Til at Gemme Sig

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvis vi skal forstå den engelske filosof John Lockes tanker om nogle naturgivne rettigheder, som er umistelige for individet, må vi forestille os, at vi ikke altid har levet i et samfund.

Vi må forestille os, at vi på et tidspunkt har levet i en naturtilstand, og at vi her umiddelbart har levet godt. For i naturtilstanden, som er skabt af Gud, hersker "naturretten"

som ethvert menneske kan erkende med sin fornuft. Den består i, at vi har nogle rettigheder: retten til at opretholde vores liv, frihed og ejendom, skriver Locke.

Naturtilstanden er altså god i kraft af "naturretten", som er indstiftet af Gud. Men alligevel lever vi utrygt, fordi vi i naturtilstanden lever uden beskyttelse.

Mennesket er som udgangspunkt godt, og naturtilstanden fredelig og præget af næstekærlighed. Men enkelte bryder de gudgivne fornuftslove – ved at stjæle og slå ihjel – og det er kun os selv

der kan beskytte vores liv, frihed og ejendom imod andres overgreb. Hvad stiller vi op, hvis vi er for svage til at gøre dette?

ARBEJDET OG DEN PRIVATE EJENDOMSRET
Det kan måske lyde mærkeligt, at det enkelte individ i naturtilstanden har ret til at eje noget, fx et stykke jord.

Der er jo ingen stat, og mennesket kan derfor heller ikke have eksempelvis et skøde som bevis på, at jorden er hans. Men Lockes argument lyder, at menneskets arbejde tilhører det selv, og at alt, hvad det skaber af værdi – også den jord, det har opdyrket – derfor er dets ejendom.

Og det har ret til at forsvare sig og beskytte sin jord, hvis andre fx vil stjæle høstudbyttet eller fordrive det fra dets marker. Det indebærer også retten til at dræbe andre, hvis det skulle være nødvendigt.