Indholdsfortegnelse
1) Fremlæg beviser for Jordens temperatur ud fra de grafer, vi har arbejdet med i de sidste to lektioner om iskerneboringer.
2) Hvorfor svinger graferne – og kan de fortsætte med at svinge ud i fremtiden?
Hvordan laver man en istid?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1) Fremlæg beviser for Jordens temperatur ud fra de grafer, vi har arbejdet med i de sidste to lektioner om iskerneboringer.
Jordens temperatur kan ikke direkte bestemmes på grund af naturlige årsager over længere tid.

Derfor må man indirekte bestemme Jordens temperatur ved hjælp af de spor, som temperaturforandringerne har sat.

Et eksempel på en sådan indirekte indikator er iskerneboringer. Disse boringer er nyttige i denne sammenhæng, da de gør det muligt at bestemme temperaturen ud fra isens spor.

En metode til at gøre dette er ved at analysere isotopsammensætningen af isen i forhold til fordelingen af let vand og tungt vand, også kendt som deuterium.

Det skyldes, at 99,7% af alle vandmolekyler i havene er letvandsmolekyler (¹H), mens den resterende del hovedsageligt består af den tungere isotop deuterium (²H), som har en ekstra neutron.

Da deuterium er omkring dobbelt så tungt som letvand, har det sværere ved at fordampe. Derfor er indholdet af deuterium lavere, når vandet fordamper og danner skyer, i forhold til når det er i flydende form som havvand.

Når deuterium har svært ved at fordampe, har det til gengæld lettere ved at kondensere og vende tilbage til fast form på grund af sin vægt.

Når skyerne fx bevæger sig ind over indlandsisen, vil mange af de tunge isotoper kondensere og falde ned som regn eller sne.

Det betyder, at der er meget få tunge isotoper, der falder som sne i midten af indlandsisen. Den egentlige grund til, at man kan bestemme temperaturen, er, at den sne, der senere bliver til is, har en isotopsammensætning, der afhænger af temperaturen på tidspunktet for dannelse.

Denne temperatur kaldes kondensationstemperaturen, som er temperaturen, hvor vandet går fra gasform til væskeform.

Konkret betyder det, at mængden af tungt vand afhænger af kondensationstemperaturen, så der dannes mindre deuterium under kolde forhold sammenlignet med nedbør dannet under varmere forhold.

Jo varmere det er, desto større er andelen af deuterium i iskerneboringerne. Ved at måle isotopsammensætningen af isen lag for lag, årti for årti, er det muligt at bestemme Jordens temperatur i et større perspektiv.

Vostok-iskernen er et fremragende eksempel på en iskerneboring, og baseret på denne boring kan vi opstille følgende diagram, der viser sammenhængen mellem Jordens temperatur og alder.

En lignende metode er blevet anvendt ved en anden iskerneboring ved Dome C-basen, og dette diagram vises også nedenfor.