Indledning
[1]Danmark er medlem af en del internationale organisationer. Vi har siden anden verdenskrig været aktiv i mange organisationer.
Jeg mener, at Danmark er afhængige af de internationale organisationer. Hvis vi ikke er en del af nogle organisationerne, vil vi være udenfor indflydelse, fordi Danmark er et lille land.
[2]Danmark er ikke ligesom supermagterne USA, Rusland og Kina. Supermagterne kan i stor grad påvirke verdens begivenheder rundt om i verden, bare med deres udtalelser, og det kan Danmark ikke på samme måde.
Men igennem de internationale organisationer kan vi påvirke internationale indsatser og initiativer, som vi finder vigtige.
Vi er i Danmark medlem af nogle af de største internationale organisationer, såsom NATO, FN og EU. [3][1]Kort og kontant så er en international organisation, lande der samarbejder over landegrænser.
I en international organisation prøver man at løse problemer, som det enkelte land ikke selv kan løse.
Det kan eksempelvis være problemer om krig, miljø og økonomi. Alt i alt så prøver de internationale organisationer at hjælpe natur, lande og mennesker i nød.
[3]Organisationer inddeles i tre kategorier: Overstatslige, mellemstatslige og ikke statslige organisationer, som også kaldes en NGO. EU er en overstatslig og en mellemstatslig organisation.
Det kommer an på hvilke punkter, man kigger indenunder, om man kan betegne EU som en over- eller mellemstatslig organisation.
Men den er for det meste overstatslig. Den har lige siden vedtagelsen af Lissabontraktaten i 2007 hovedsageligt bygget på et overstatsligt samarbejde.
Indholdsfortegnelse
Den internationale organisation EU
Danmarks deltagelse i konflikter
De forskellige ulandsbistande
En NGO jeg kan lide
Links
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En af grundene til borgerkrigene startede, var for eksempel på grund af, da Kroatien erklærede sig selvstændig, blev der et mindre til af serber i Kroatien.
Nu var der kun 12 procent serber og hele 88 procent kroatere i Kroatien. Så serberne var altså blevet et mindretal i kroatien.
Det var der mange serber som ikke gad at være. De var uinteressere i at blive det. Serberne i Kroatien begyndte at stille spørgsmålene:
Hvorfor skal vi være et mindretal i Kroatien, når de kan være et mindretal i Jugoslavien? Hvorfor kan vi ikke danne vores egen stat?
Det var altså en af de grunde til der opstod krige og konflikter i Jugoslavien. Man samlede sig i etniske grupper og kæmpede mod de andre.
Denne konflikt, minder mig lidt om konflikten i Nordirland tilbage i 1968 til 1998. Konflikten var mellem protestanter og katolikker i Nordirland.
Det gik ud på, at man ikke var enige om, man skulle være en del af Republikken Irland eller forblive i Storbritannien.
Protestanterne vil forblive en del af Storbritannien, hvor katolikkerne vil være en del af Irland. De to religiøse grupper kom op i en konflikt, og det udløste en masse voldelige demonstrationer.
Denne konflikt blev dog løst med en aftale, om at landet blev en del af storbritannien, og Irland og Nordirland skulle have “en ikke eksisterende grænse”, det vil altså sige, du bare kan køre over den uden grænsekontrol eller noget som helst andet. Det var heller ikke andre, end britiske soldater som blev sendt til Nordirland.
[14]Grundene til at Danmark overhoved deltager i konflikter, er primært fordi man ønsker at skabe fred, fremme demokrati og opnå fremgang i landene.
Det moralske argument for at deltage i konflikter er, at der mange der bliver dræbt og sårede. Den humanitære situation er dårlig. Man bliver altså nødt til at gøre noget.
Det diplomatiske argument for at deltage i konflikter, har for de danske politikere altid været todelt.
Det ene argument var selve, hvad man kunne opnå med deltagelsen. At nedbringe terror, reducere flygtningestrømme eller stoppe etnisk udrensning, som på Balkan.
Det andet argument er en slags alliancepolitisk gevinst. Nogle gange kan at bidrage til en væbnet konflikt, være en metode til at styrke den internationale orden eller fastholde forholdet til Amerika.
Ved at vi i Danmark bidrager i konflikter, sender vi et signal om, at vi er her og eksisterer. De militære bidrag gør, at vi kan etablere en taleposition for Danmark, og vi gør os selv synlige for de andre lande.
Det er altså et sted vi kan blive set og hørt, ligesom vi kan gennem de internationale organisationer.
Grunden til at vi lige netop gik ind i krigene på Balkan, 1991 til 1999, var fordi man ønskede at stoppe den etniske udrensning.
Jeg tror også det var fordi, at det var den værste krig man havde set i Europa, siden anden verdenskrig, så man ønskede at stoppe den, inden det gik alt for galt.
En anden grund til jeg tror vi gik ind i krigen, var fordi man vil have dem med i EU. Jo flere europæiske lande der kommer med i EU, jo stærkere bliver europa og EU.
Hvis det passer, det med man gjorde det fordi man ønskede dem med i EU, så skete der fremgang på Balkan. Flere af landene på Balkan blev medlem af EU efter, eller er på vej til at blive det.
Skriv et svar