Indholdsfortegnelse
General sammenhæng:
Indkomst (3 hovedkilder)
Skat
Disponibel indkomst:
Case om livsindkomst
1. Hvad viser livsindkomsten?
2. Hvad kan der udledes af figur 4.4 på side 3?
3. Hvilke sammenhænge kan der udledes omkring lønindkomst og uddannelse?
4. Statistikkerne fokuserer på lønindkomster. Hvem er IKKE med?
Skat og skattegrænser
Skatteåret
- Forskud opgørelse
- Årsopgørelse
Opgave 4.4
Opgave 4.5
Frikort og skattekort
KAPITEL 6 – OPSPARING
- Generel sammenhæng
- Hvorfor spare op?
Opgave 6.2
- Antag, at I gerne vil forsøge jeres opsparing. Hvad kan I gøre?
- Opsparingsmuligheder
KAPITEL 7 - LÅN
- Sammenhænge
1. Hvorfor låne penge?
- Fordele / ulemper ved lån
2. Hvad lånes der penge til?
3. Forhold der påvirker renten / omkostningerne ved lån.
- Låntypen betyder også noget
4. ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent)
- Opgave 7.4
- Opgave 7.5
5. Kassekredit
6. Boligfinansiering
KAPITEL 8 – FORSIKRINGER
1. Hvad er en forsikring?
2. Hvorfor tegner vi forsikringer?
3. Begreber omkring forsikringer.
- Forsikringspræmie:
- Erstatning:
- Forsikringssum:
- Underforsikring:
- Overforsikring:
- Selvrisiko:
- Forsikringsbetingelser:
4. Forsikringer for dig som ung.
- Indboforsikring:
- Ulykkesforsikring:
- Bilforsikring:
KAPITEL 9 – DET PRIVATE BUDGET
- General sammenhæng
- Faste udgifter
- Variable udgifter
Opgave 9.1
- Privatøkonomi og bankkonti
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
General sammenhæng:
Indkomst
• Skat
= Disponibel indkomst
Indkomst (3 hovedkilder)
• Penge, du tjener ved at arbejde, dvs. Løn.
• Penge du tjener ved at investere i fx aktier, obligationer, ejendomme m.m.
• Overførselsindkomster, fx kontanthjælp, SU og folkepension.
Skat
• Vi betaler skat af de fleste indkomster.
• Skattesatsen afhænger af indkomsten.
• Skattesatsen på arbejdsindkomst stiger og progressivt (jo mere du tjener, jo højere skattesats)
• Skatteindtægterne går til at finansiere vores velfærd (veje, sygehuse, uddannelse m.m.)
Disponibel indkomst:
• Det, du har tilbage til forbrug og opsparing.
• Faste udgifter til fx husleje, lys, varme, mobiltelefoner m.m. – altså det, som du betaler fast hver måned.
• Variabel udgifter til mad, tøj og fornøjelser m.m.
• Opsparing til fx hus, lejlighed, bil og lign.
Case om livsindkomst
1. Hvad viser livsindkomsten?
Den viser hvor mange millioner man får. Videregående uddannelser giver meget højere løn end de ufaglærte.
2. Hvad kan der udledes af figur 4.4 på side 3?
Den viser at ufaglært går tidligere på pension. Og at folk med videregående uddannelser har en høj pensionsopsparing. De ufaglærte tjener flest penge som ung, da de har job imens de videregående uddannelser skal i skole og får SU.
3. Hvilke sammenhænge kan der udledes omkring lønindkomst og uddannelse?
Folk med højere uddannelser tjener flere penge end de andre.
4. Statistikkerne fokuserer på lønindkomster. Hvem er IKKE med?
Aktionærer, folk der er på SU.
Skriv et svar