Indholdsfortegnelse
A2. Undersøg, I Hvor Høj Grad Dansk Erhvervs Opfattelse Af Forholdet Mellem Skat Og Arbejde (Bilag A1) Understøttes Af Materialet I Bilag A2 (Figur 1, Figur 2, Tabel 1, Tabel 2) Og Supplerende Materiale. Undersøgelsen Skal Understøttes Af Relevante Beregninger. Angiv Kilde Ved Anvendelse Af Supplerende Materiale.
A3. Diskutér, Hvilke Fordele Og Ulemper Der Er Forbundet Med at Benytte Skattelettelser Til at øGe Beskæftigelsen. Diskussionen Skal Tage Udgangspunkt I Videoklippet I Bilag A3 ("Pernille Skipper Vs Simon Emil Ammitzboell - Lavere Skat"), Og Du Skal Anvende Viden Om Politiske Ideologier. Angiv Kilde Ved Anvendelse Af Supplerende Materiale.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dette svar vil dykke ned i spørgsmålet om, i hvilket omfang Dansk Erhvervs opfattelse af relationen mellem beskatning og beskæftigelse kan bakkes op af empirisk materiale fra vedhæftede bilag A2.
Ydermere vil der blive inkorporeret yderligere ressourcer i vurderingen. Opgaven vil indledningsvist præsentere Dansk Erhvervs synspunkt.
Efterfølgende vil hvert enkelt bilag blive nøje gennemgået, og de ekstra kilder vil blive inddraget i denne sammenhæng. Frem til afslutningen vil der blive præsenteret en konklusion.
Bilag A1 fremfører Dansk Erhvervs påstand om, at lavere skattetryk vil forøge motivationen til arbejde. Dansk Erhverv hævder således, at der eksisterer en sammenhæng mellem niveauet af beskatning og arbejdsindsats.
Ifølge Dansk Erhverv vil en nedsættelse af indkomstskatten have følgende virkninger: En større del af befolkningen vil træde ind på arbejdsmarkedet, idet incitamentet til arbejde forbedres.
Der vil ligeledes ses en stigning i arbejdsindsatsen og en øget præstation på arbejdspladsen. Folk vil vælge at arbejde mere og over en længere periode, idet udsigten til større indkomst motiverer.
Herefter vil både bilag A2 og ekstra ressourcer blive afdækket for at evaluere, om Dansk Erhvervs påstande har substans.
Dansk Erhverv postulerer blandt andet, at en reduceret beskatning vil inklinere folk til at arbejde mere. Dette hæfter ikke nødvendigvis i figur 1.
Figuren præsenterer en opfattelse, hvor kun 23% ville intensivere arbejdsindsatsen i tilfælde af lavere skat på arbejde. Samtidigt ville 12% vælge at forøge deres fravær, hvis skatten blev mindsket.
Ved at kontrastere disse to tal fremkommer det, at kun 11% af befolkningen ville arbejde mere efter en beskatningsnedsættelse. De nævnte 11% udgør nettoeffekten af en lavere beskatning i henhold til figuren.
Selvom 23% ville øge deres arbejdstid, må det huskes, at samtidige 12% ville arbejde mindre, idet de med færre timer stadig opnår samme indkomst som nu.
Dette understreger behovet for at fratrække de to værdier (nogle ville arbejde mere, andre ville arbejde mindre) for at opnå en forståelse af, i hvor høj grad en beskatningsnedsættelse påvirker arbejdsindsatsen.
Det kan dog retfærdiggøres, at Dansk Erhverv ikke har angivet graden af skattenedsættelse. Sammenfattende giver figur 1 ikke opbakning til Dansk Erhvervs påstand om, at en beskatningsnedsættelse ville føre til markant øget arbejdsindsats.
Nettoeffekten angiver kun en 11% stigning i antallet af mennesker, der ville arbejde mere som følge af lavere skat.
Figur 2 illustrerer relationen mellem marginalskattesatsen og antallet af arbejdstimer i OECD-landene. Denne figur er en komplementær til figur 1 og kan ligeledes anvendes til at undersøge, om danskerne ville arbejde mere ved lavere beskatning.
Skriv et svar