Indholdsfortegnelse
Fællesdel:
Opgave 1a: Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem indkomst og holdning til, om indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre?
Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem indkomst og holdning til, om indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre. Du skal anvende viden om vælgeradfærd.
Opgave 1.b: Opstil tre hypoteser, som kan forklare de sammenhænge mellem køn, alder, partivalg og holdning til ligestilling i Danmark, der kommer til udtryk i tabel 2.
Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Hypotese 1: Over en tredjedel flere som stemmer Liberal Alliance (53,6%), mener at ligestilling er opnået sammenlignet med dem som stemmer Socialdemokratiet (35,5%)
fordi Liberal Alliance er et blåt parti som går ind for selvstændighed, sammenlignet med Socialdemokratiet som er røde og går ind for fællesskab, sammenhold og ligestilling.
Hypotese 2: En større andel kvinder mener ikke at der er opnået ligestilling på en del af de vigtige områder sammenlignet med mændene, fordi flere mænd stemmer på de højre partier og kvinderne på de venstre.
Derudover er fordelingen af ligestillingen til fordel for mændene i de fleste tilfælde og dette kan være en årsag til at de ikke synes problemet er lige så aktuelt som kvinderne.
Hypotese 3: Enhedslisten har den højeste procentdel der mener at forskelsbehandling stadig gennemsyrer hele samfundet, fordi Enhedslistens største prioritet er at formindske alle former for undertrykkelse
Delopgave C: Unges sociale liv
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag C1 (tabel 1, tabel 2, figur 1, tabel 3, figur 2 og figur 3) kan udledes om ændringer i unges sociale liv i perioden fra 2009 til 2017.
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om socialisering
3. Diskutér fordele og ulemper for de unge ved en stigende brug af sociale medier.
Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C2, og du skal anvende sociologiske teorier.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ud fra tabel 1 kan det udledes at der er en mere eller mindre tydelig sammenhæng mellem indkomst og holdning til, om indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre.
Det ses eksempelvis at dem der tjener under 450.000 kr., har de højeste andele af procent som mener at indkomstforskellene i samfundet skal mindre gøres.
Det er dermed tydeligt at det er de borgere i samfundet som tjener den mindste andel, som er utilfredse med indkomstforskellene, da dette ikke gavner dem.
Dog ses det at dem der tjener 550.000 kr. eller derover har en holdningen at indkomstforskellene ikke skal formindskes.
Dette giver god mening i form af at de rige ikke ønsker at skære ned på deres indkomst og dermed kommer formindskelsen ikke dem til gode.
I ovenstående diagram over lineær regression vises sammenhængen mellem indkomst og holdning til, om indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre.
Det kan forklares ved at jo tættere R2 er på 1, jo bedre sammenhæng er der i grafen og modsat hvis R2 ligger nærmere 0.
I dette tilfælde er R2 lig med 0,664, hvilket betyder at sammenhængen er nogenlunde, da den ligger tættere på 1 end 0.
Derudover er hældningen af grafen -0,0323, hvilket vil sige at når indkomsten stiger med 1000 kroner, så falder andelen af enige med 0,0323 %.
Tendenslinjen beviser konklusion om at jo mere man tjener jo mindre bliver andelen af dem som ønsker indkomstforskellene skal være mindre.
Den lineære regression kan teoretisk besvares med vælgeradfærdsteorier. Hvis man går ind for ideologien om liberalisme
som er uenig i at indkomstforskellighederne skal formindskes og dermed omvendt at det er socialismen som kæmper for mere lighed og støtte til de svage og dermed er enige i at indkomstforskellen skal mindskes, så det gavner de svage.
Problematikken om at formindske indkomstforskellene kan være et specifikt emne som en vælger prioriterer.
Dermed kan en vælgers adfærd være præget af Issue Voting. Denne model tager udgangspunkt i, at vælgeren er rationel.
Det mest centrale i denne teori er, at vælgeren stemmer efter enkeltsager og dermed præges af personlige holdninger og værdier, som den enkelte ser som værende vigtige.
Af den grund betegner man ofte deres vælgeradfærd, som værende “single issue voting”. Hermed sagt, at en “issue voter” altid vil stemme på det politiske parti og den kandidat, som prioriterer et bestemt politisk issue højest
men også den der vurderes til at være den bedste til at løse dette problem. De faktorer som er afgørende, er altså holdninger og værdier, samt hvilken retning partiet er på vej imod.
---
Dem som stemmer på højre partier, går op i at alle i samfundet er lige og dermed har de samme rettigheder.
Dog er denne lighed op til individet selv at udnytte, dette ses bla, ved liberalismen som går op i at alle fødes med samme rettigheder og at man er sin egen, lykkes smed.
Dermed mener mændene ud fra deres politiske ideologi at alle har de samme rettigheder, hvilket betyder at alle er lige, og dermed mener de at ligestillingen er opnået.
Hvis man derimod stemmer venstreorienterede ønsker man at alle er lige på en anden måde, som eksempelvis på økonomifronten, hvor vi skal hjælpe de svage.
Dette er socialismen, som har denne opfattelse og som tager hånd om de svage og fællesskaberne i samfundet.
Som skrevet i ovenstående er det ofte kvinder som bliver nedprioriteret når det gælder ligestilling, dermed giver det mening at det er dem som i højeste grad mener at der ikke er opnået ligestilling.
Skriv et svar