Indledning
Indien tiltrækker sig i disse år rigtig stor opmærksomhed, da landet økonomisk set har klaret sig ganske godt.
En væsentlig del af baggrunden for den store udvikling kan findes i de økonomiske-politiske foranstaltninger, som den indiske regering har iværksat hånd i hånd med det indiske erhvervsliv, der faktisk var vokset frem under den tidligere beskyttelsesstrategi.
Til gengæld er det også flere mindre succesrige udviklingstræk, og globaliseringen har også haft sine lidt mørkere sider.
Det indiske udviklingsforløb er tit og stadig støder ind på nogle samfundsproblemer som der sætter en stopper for deres økonomiske fremgang, dog er de i fuld gang med at komme frem til en løsning der ikke mindst kan gavne dem selv
men os alle. Ved at redegøre for de makroøkonomiske nøgletal hjælper det os med at kunne analysere sammenhandlen mellem diverse lande, både indenfor eksport og import, ikke mindst konkurrenceevnen.
Mette Frederiksen har også holdt en tale til Indien omkring deres fremtidige samarbejder mellem Danmark og Indien, her vil jeg analysere hendes tale.
Indiens fremtid ser også god men skrøbelig ud, så at vurdere deres fremtid og deres samhandel med Danmark er noget jeg senere også vil komme ind på.
Indholdsfortegnelse
So7 Opgave - Indien I International Økonomi Og Forholdet Til Danmark 1
Indledning/opgaveformuleringen 2
Metodeovervejelse 3
Besvarelse Af Opgaveformulering: 3
Konklusion 10
Kildeliste 10
Https://www.imf.org/en/publications/weo/weo-database/2021/october/select-subjects?c=534 10
Evt. Bilag 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Redegør for udviklingen i de makroøkonomiske nøgletal i Indien de sidste 10 år.
Den økonomiske vækst forstås ved den årlige stigning i BNP, altså i faste i priser hvilket betyder renset for inflation
set nu der er økonomisk opsving vil BNP’en stige og det medfører at arbejdsløsheden falder og importen stiger.
Indiens BNP har indenfor de seneste 10 år været meget svingende. Fra 2010 til 2011 ser vi et større fald fra 8.4% til 5.2%.
De har altså skabt en form a lavkonjunktur, hvilket de først får rettet op på igen hen i 2014 hvor deres BNP igen var på hele 7.4%.
BNP topper i 2016 hvor de kommer op på 8,2% hvilket for deres vedkommende er deres sidste år med det såkaldte højkonjunktur.
Årene efter falder BNPen fra 6% til 4%, og slutter årtiet med det laveste hvilket er -7,9% som corona-pandemien har haft den største indflydelse på.
Fra 2006 til 2016 har den stigende indkomst løftet hele 271 millioner mennesker ud af fattigdommen som præger landet.
Med andre ord er den mængde der lever i fattigdom altså faldet fra hele 55% til 28% fra start- til slutåret.
I 2010 ser vi arbejdsløsheden faktisk har været mere statisk med den højeste difference på 0,4%, udover det holder arbejdsløsheden rimelig stabil.
Dog er der det store spring fra 2019 til 2020, det skyldes den store økonomiske krise der ramte verden over grundet som tidligere nævnt, pandemien.
Deres arbejdsløshed steg fra 5,2% til 7,1% hvilket var en forventning da det er noget man typisk ser under en økonomisk krise.
Hvis vi kigger på Indiens betalingsbalance fra år 2011, så kan vi se at det laveste år var i 2012 hvor deres gæld lå på hele 91,741 milliarder i gæld til andre lande.
Man kan se at det eneste år hvor Indiens valutaindtægter var særdeles højere end valutaudgifterne var i år 2020, hvor landet var 33,007 millliarder i overskud.
Hvis vi kaster blik over Indiens konkurrenceevnes rangering indekset, kan man se diverse korrelationer.
F.eks er det eneste år Indien hvor de ikke har haft et underskud på betalingsbalancen er det samme år hvor de var bedst placeret inde på konkurrenceevne rangering indekset.
I 2010 eksporterede Indien for hele $375 milliarder, taget blev så markant forhøjet i løbet af kun 3 år til hele $472 milliarder.
Eksport af goder og tjenester toppede blandt andet også på $538,63 milliarder i 2018 før den igen faldt til $474 i slutningen af 2020.
Deres import var i 2010 på $449 milliarder, som faktisk næsten er $100 milliarder mere end hvad de eksporterede for på samme år, hvilket giver det den forværret konkurrenceevne.
Sådan har det faktisk været i alle de seneste 10 år, så dårlig konkurrenceevne har de døjet en del med det sidste årti.
Dog har deres forbrugerprisindeks haft en nogenlunde vedvarende stidning langt før dette årti. En stigning i denne faktorer betyder at husstande faktisk skal bruge endnu flere penge for at kunne leve deres normale hverdag.
Dette indeks er man i brug af når man blandt andet skal kaste et blik over inflation. Deres inflationsrate i 2020 ligger på 6,18% hvilket er særdeles meget højere end de 1-2% der er ’’målet’’.
Analyser Indiens konkurrenceevne og samhandel med de 3 største samhandelspartnere og Danmark.
Skriv et svar