Problemformulering
Redegør kort for baggrunden for FNs verdensmål (Sustainable Development Goals), og med udgangspunkt i kilden ”NITI Aayog Releases SDG India Index and Dashboard 2020-21”, 03 June 2021 (https://pib.gov.in/PressReleasePage.aspx?PRID=1723952)
samt øvrige relevante kilder, foretages en kort analyse af, hvordan Indien p.t. forholder sig til og lykkes med overordnet at arbejde med FN’s verdensmål.
I forlængelse af ovenstående og med udgangspunkt i de seneste 30 års udvikling i BNP pr. indbygger i Indien analyseres den udviklingsøkonomiske situation i dag med særlig på fokus på FN’s verdensmål 1 ”No Poverty”.
Indledning
I denne rapport er fokus på Indien med henblik på FN’s verdensmål nr. 1: No Poverty. Indien er det syvende største land med et areal på 3.287.263 km2 og er samtidig verdens andet folkerigeste land med 1,38 milliarder indbyggere.
De sidste årtier har vi set en drastisk udvikling i Indiens økonomi, som bl.a. omfatter højteknologiske brancher med stor ekspertise inden for it og softwareeksport.
Udviklingen spiller en betydelig rolle, netop fordi Indien er et af verdens vigtigste og ikke mindst største markeder.
Selvom Indien er en af et af de hurtigstvoksende økonomier, er Indien et af verdens fattigste lande. Indien er desuden et af BRIKS-landende, hvilket bl.a. vil sige, at Indien er gået væk fra væk den socialistisk inspirerede økonomiske model og imod fri markedsøkonomi.
Dette fører mig hen til det overordnet emne, som er: Globalisering. Globalisering sætter rammen for rapporten. Begrebet globalisering er beskrevet på mange forskellige måder i litteraturen.
I denne rapport udforskes begrebet fra 3 forskellige perspektiver først og fremmest som en politisk globalisering, hvor det er internationale regler og institutioner, som er i fokus.
Desuden kan globaliseringen i denne rapport forstås som en internationalisering. Denne type globalisering omfatter en stigende relation mellem nationer, som dækker over en øget handel, udveksling af informationer og politiske aftaler.
Yderligere er der tale om en globalisering som imperialisme, hvor det er forholdet mellem i- og ulandene, som præger globaliseringen. Ulandene er indplaceret i ulige magtforhold.
Indholdsfortegnelse
Problemformulering 4
1. Indledning 4
2. Metodeovervejelser 5
3. Redegørelse af baggrunden for FN’s verdensmål 6
4. Analyse 7
4.1 Analyse af Indiens forhold til de 17 verdensmål 7
4.2 Analyse af hvordan Indien overordnet lykkedes med at arbejde med FN’s verdensmål 8
4.3 Analyse af den udviklingsøkonomiske situation i dag med særlig fokus på FN’s verdensmål 1 ”No Poverty” 11
Diskussion 16
Konklusion 17
Bibliografi 18
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
FN’s 17 verdensmål også kaldet for SDG’s -Sustainable Development Goals har til formål at fremme velstanden og samtidig beskytte vores planet.
Det er den hidtil mest ambitiøse globale udviklingsdagsorden sammen med COP26, men hvad er baggrunden for FN’s verdensmål, og hvordan er over 190 lande blevet enige om målene?
Vi skal lidt over to årtier tilbage i 2000, hvor 189 lande underskrev millinniumerklæringen. Her forpligtede landene sig til at nå otte målbare mål, også betegnet som MDG’er
som spænder sig fra en halvering af ekstrem fattigdom og sult til ligestilling mellem kønnene og udvidelse af grunduddannelse til alle børn inden målåret 2015.
I juni 2012 blev den såkaldte Rio+20 eller ”The United Nations Conference on Sustainable Development” afholdt I Brasillien i byen Rio de Janeiro.
Her blev man enige om at udvikle et nyt sæt udviklingsmål i forlængelse af MDG’erne. De blev betegnet som SDG og blev oprettet i 2015
og er planlagt at blive opnået i år 2030. SDG’erne faldt sammen med en anden historisk aftale: Paris-aftalen, indgået i 2015 på COP21 i Paris.
Tilsammen udgør verdensmålene 17 konkrete mål, hvor af at afskaffe fattigdom er placeret som nr. 1.
Derudover er der 169 delmål, som forpligter 193 medlemslande til at reducere uligheder , sikre en bedre sundhed og uddannelse og begrænse stigningen af den globale gennemsnitstemperatur.
En af de ledende organisationer for FN’s verdensmål er UNDP - United Nations Development Programme. UNDP arbejder i 170 lande for at udrydde fattigdom og beskytte planeten.
De hjælper også lande med at opretholde og planlægge deres fremskridt. Alle lande skal gøre sin indsats for at opfylde målene uagtet landenes udgangspunkt.
Verdensmålene et tæt forbundet mellem landene, og derfor kræver det en global integreret indsats for at realisere målene inden i 2030 og for at opnå holdbare resultater.
---
Da de 17 verdensmål blev vedtaget på FN topmødet i New York 2015 holder Indiens premierminister Narendra Modi en tale, hvor i han udtaler følgende:
”Today, much of India’s development agenda is mirrored in the Sustainable Development Goals. Since Independence, we have pursued the dream of eliminating poverty from India.
We have chosen the path of removing poverty by empowering the poor. We have placed priority on education and skill development.”
Vi kan altså læse os frem til, at Indien betragter verdensmålene som værende noget betydningsfuldt, da de bestræber sig efter at bekæmpe fattigdommen i Indien samt prioritere uddannelse og kompetenceudvikling.
Sagt med andre ord, så prioriterer Indiens regering SDG'erne højt, som det fremgår af udtalelser fra premierministeren og andre højtstående ministre på nationale og internationale møder.
Indiens nationale udviklingsmål og dets "sab ka saath, sab ka vikas" oversat til dansk; "udvikling med alle og for alle" og politiske initiativer stemmer godt overens med SDG'erne.
Narendra Modi udtaler yderligere følgende i sin tale:” Just as our vision behind the Agenda 2030 is lofty, our goals are comprehensive. It gives priority to the problems that have endured through the past decades.
And, it reflects our evolving understanding of the social, economic and environmental linkages that define our lives.”
Ud fra hans udtalelse kan jeg analysere mig frem til, at en af Indiens førende leder er samarbejdsvillig og har en viljestyrke til at ændre den pågældende situation, som bl.a. omfatter ekstrem fattigdom og mangel på uddannelse.
Men hvordan kan vi egentlig se, at ledernes ord ikke blot er tomme løfter? Ved hjælp af regeringens offentlige tænketank;
National Institution for Transforming India, kan man få en oversigt over, hvor langt Indien er nået med verdensmålene, dette vil jeg dog uddybe i næste afsnit.
Skriv et svar