Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
Fremgangsmåde:
Glas 1:
Glas 2:
Glas 3:
Hjælpeforsøg 1:
Glas 4:
Glas 5 og 6:
Hjælpeforsøg 2:
Glas 7:
Observationer & Forklaringer:
Glas 1:
Glas 2:
Glas 3:
Glas 4 & hjælpeforsøg 1:
Glas 5 og 6:
Hjælpeforsøg 2 og sidste forsøg:
Glas 7:
Efterbehandling:
Diskussion:
- Fejlkilder:
Konklusion:
Kemisk Ligevægt
b) Hvorledes vil en tilsætning af H2(g) forskyde ligevægten?
c) Hvorledes vil en tilsætning af N2(g) forskyde ligevægten?
d) Hvorledes vil en tilsætning af NH3(g) forskyde ligevægten?
e) Hvorledes vil en tilsætning af et stof, som reagerer med H2(g) forskyde ligevægten?
f) Hvorledes vil en tilsætning af et stof, som reagerer med N2(g) forskyde ligevægten?
g) Hvorledes vil en tilsætning af et stof, som reagerer med NH3(g) forskyde ligevægten?
h) Hvorledes vil en trykforøgelse ved konstant temperatur forskyde ligevægten?
i) Hvorledes vil en temperaturforøgelse ved konstant tryk påvirke ligevægten?
j) Hvilke reaktionsbetingelser vil man umiddelbart foretrække: (højt tryk/lavt tryk) (høj temperatur/lav temperatur)?
k) Hvad kan problemet være med at vælge en for lav temperatur?
l) Tegn (gerne på ternet A4) en grafisk afbildning svarende til den side 58 i AURUM 2 (x,y) = (tid, [ ]), for de 3 koncentrationer [H2], [N2] og [NH3]. Alle 3 i samme koordinatsystem.
m) Beregn ligevægtskonstanten K. Husk enhed.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål:
Formålet med dette forsøg var at se på hvordan og om ligevægten forskydes, ved at ændre på henholdsvis koncentrationen, temperaturen og volumen.
Ved at ændre på en variabel af gangen, kan man bedømme om indgrebet medfører at reaktionen forskydes mod højre eller venstre (eller evt. ingen forskydning) og om ligevægtskonstanten ændres.
I vores forsøg bruger vi vandopløsninger af hhv. Fe3+ som er gulbrunlig i farven, SCN- som er farveløs, som når de reagerer danner de en kompleks ion: FeSCN2+ som har en stærk rød farve.
Teori:
I dette forsøg arbejder vi med Le Chatelier Princip (LCP) som bruges når man laver et indgreb i et lukket system.
Et lukket system er et system som ikke kan reagere med omgivelserne, men tillader energioverførsel.
Når man så laver et ydre indgreb i et lukket system, vil systemet modvirke indgrebet ved at forskyde reaktionen så det mindsker indgrebets effekt så meget som muligt.
Man kan lave 3 forskellige indgreb.
Ændring af et af stoffernes koncentrationer hvilket vil ændre reaktionsbrøken Y.
Ændring af temperatur
Ændring af volumen
I 1 & 3 ændres ligevægtskonstanten K ikke, men det gør den i 2 eftersom den er temperaturafhængig.
I 1. ændring gælder:
Hvis YK vil reaktionen forskydes mod venstre
Kan ske hvis man tilføjer reaktionsprodukt eller fjerner reaktanter hvilket begge gør at Y er større
I 2. ændring gælder:
At hvis man øger temperaturen og dermed tilfører energi til systemet vil reaktionen forskydes i den endoterme retning som forbruger energi (I vores forsøg var dette mod venstre)
Hvis man sænker temperaturen meget og dermed fjerner energi fra systemet vil reaktionen forskydes i den exoterme retning som afgiver energi.
I 3. ændring gælder:
At hvis man forøger volumen vil opblandingen fortyndes og stofkoncentrationerne bliver alle mindre fordi reaktionen får mere plads at brede sig på, men stofmængden vil dog ikke ændres.
Hvis man har med gasser at gøre kan man snakke om tryk, hvor et øget tryk vil gøre at reaktionen forskydes i den retning med færrest partikler, og flest hvis det er omvendt.
Er der lige mange partikler sker der ingen forskydning. Men dette er ikke aktuelt i vores forsøg da vi har med væsker at gøre
Fremgangsmåde:
Først lavede vi en opløsning, hvor vi hældte ca. 200 mL demineraliseret vand i en 250 mL konisk kolbe. I den tilsatte vi 10 mL 0,1 M Fe(NO3)3 (jern(III)nitrat-opløsning)
og 10 mL 0,1M KSCN (kaliumthiocyanat opløsning), rørte rundt i det med en spatel og skrev vores iagttagelser ned. Opblandingen danner som nævnt tidligere en kompleks ion som hedder FeSCN2+ som har en stærk rød farve.
Derefter fordelte vi opløsningen i 7 små reagensglas så de var ca. ⅓ fyldte og begyndte herefter at ændre en variabel ad gangen for at se hvilken effekt hhv.
indgreb mht. stofkoncentration, temperatur og volumen havde. I det sidste glas ændrede vi ikke noget, det blev brugt som reference.
Glas 1: Her tilsatte vi en lille spatelfuld fast Fe(NO3)3∙H2O og rørte rundt, herefter sammenlignede vi med referenceglasset.
Glas 2: Her tilsatte vi en lille spatelfuld askorbinsyre (C-vitamin) og rørte rundt, herefter sammenlignede vi med referenceglasset.
Glas 3: Her tilsatte vi en lille spatelfuld fast KSCN og rørte rundt, herefter sammenlignede vi med referenceglasset.
Hjælpeforsøg 1: Vi hældte nogle få mL af 0,1 M KSCN-opløsning op i et rent reagensglas. Herefter tilsatte vi et par dråber 0,1M AgNO3
Glas 4: Vi tilsatte et par dråber AgNO3 og rørte rundt, herefter sammenlignede vi med referenceglasset.
Glas 5 og 6: Vi satte glas 5 i et ca. 50 °C varmt vandbad i et 250 mL bægerglas. Vi satte glas 6 i et isbad i et andet bægerglas magen til. Så lod vi det stå i noget tid mens vi observerede glassene, herefter sammenlignede vi med referenceglasset.
Hjælpeforsøg 2: Vi tog 2 små bægerglas og hældte lidt 0,002M KMnO4-opløsning i dem. Herefter stillede vi dem ved siden af hinanden på et stykke hvidt papir. Vi sikrede os at væsken stod lige højt i begge glas.
Skriv et svar