• Kemi
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 7 tal
  • Ord: 1443

Formål
Formålet i denne opgave er at finde ud af, hvilke aspekter der har betydning for kemisk ligevægt i en reaktion, og hvilken betydning de har.

Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Forsøg
1.a:
- Fremgangsmetode:
- Resultat:
Reagensglas 1:
- Fremgangsmetode:
- Resultat:
- Resultatbehandling:
Reagensglas 2:
- Fremgangsmetode:
- Resultat:
- Resultatbehandling:
Reagensglas 3:
- Fremgangsmetode:
- Resultat:
- Resultatbehandling:
4.a)
- Fremgangsmetode:
- Resultat:
- Resultatbehandling:
Reagensglas 4:
- Fremgangsmetode:
- Resultat:
- Resultatbehandling:
Reagensglas 5:
- Fremgangsmetode:
- Resultat:
- Resultatbehandling:
6.a)
- Fremgangsmetode:
- Resultat:
- Resultatbehandling:
Reagensglas 6:
- Fremgangsmetode:
- Resultat:
- Resultatbehandling:
Fejlkilder:
Konklusion:
Spørgsmål 7:
Spørgsmål 8:
Spørgsmål 9:
Spørgsmål 10:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Når en reaktion er i ligevægt, betyder det, at reaktionen ikke forløber mere, da man har opnået lige mange produkter og reaktanter.

Et udelukkende reaktionsskema for homogene reaktioner (reaktioner hvor de er i samme fase) bliver givet ved:

aA+bB+⋯⇌cC+dD+⋯

Ovenstående versaler symboliserer de stoffer, som indgår. De minusklerne derimod er koefficienterne.

Prikkerne viser bare, at antallet af stoffer er ligegyldigt, da alle reaktioner på et tidspunkt vil have ligevægt. Vi kendetegner ligevægten som en brøk, der hedder ”ligevægtsloven”:

---

Spørgsmål 7:
Forsøgene er med til at understrege, at de forskellige aspekter har betydning for vores indgreb. Der sker også en ændring i alle indgreb af ligevægtsbrøken.

Dog indfinder den sig igen, og det er kun ændringen af konstante temperaturer, som har betydning for ligevægtskonstanten.

Spørgsmål 8:
Vi tilsætter opløsninger, og som konsekvens af dette blive stofmængdekoncentrationen ændret. Dette har betydning for ligevægtskonstantens størrelse.

Spørgsmål 9:
Tværsnitsarealet afgør, hvor nemt det er, at kigge gennem toppen af en reaktion frem for bunden.

Vi iagttager dette fænomen i opgave 6.a. Ved et større tværsnitsareal i den øverste ende af bægerglasset vil man også nemmere kunne se gennem dette, frem for det omvendte alternativ.