Indledning
Det er vigtigt for mange af os at holde os opdateret på, hvad der sker herhjemme i Danmark og rundt omkring i verden. Derfor ser vi hver dag nyhedsudsendelsen på f.eks. DR1 eller læser aviser, som vi enten får fysisk i vores postkasse eller på online platforme.

Det er nyhedsredaktionerne, der har magten over hvilke nyheder vi får, og hvilke vi ikke får. Har du nogensinde tænkt over, at der sker meget andet i verden, end hvad vi lige høre om i nyhedsudsendelserne eller læser i aviserne? Og hvordan vælger nyhedsredaktionerne, hvilke nyheder der er nyhedsværdige, og hvilke der ikke er? Giver de os egentlig et troværdigt og objektivt billede af, hvad der sker rundt omkring i verden?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Jeg vil sige, at nyhedsjournalistikkens opgave er at oplyse befolkningen. De skal informere os om, hvad der sker herhjemme i Danmark, men også hvad der sker rundt omkring i verden. Medierne kaldes derfor for den fjerde statsmagt, og er en rigtig vigtig brik i et demokratisk samfund.

De skal være uafhængige af de andre tre officielle statsmagter og faktisk holde dem i skak, det var i hvert fald det, jeg lærte i samfundsfag. De skal sørge for, at der ikke bliver skjult oplysninger fra befolk- ningen, som kan true demokratiet. Før i tiden var det igennem få medier, vi kunne få vores nyheder fra.

Der var få tv-stationer, få dagblade og få radiostationer, men det har ændret sig, og der er kom- met mange flere til med tiden. Der er i dag mange udbyder i mediebranchen, hvilket har ført til stor konkurrence.

De forskellige nyhedsredaktioner bliver nødt til at udgive det befolkningen gider at læse, hvis de skal kunne overleve på længere sigt. Det betyder vel, at de skal være rigtige opmærk- somme på hvilke historier de gør nyhedsværdige? For hvis der er en nyhedsredaktion, der udgiver kedelige nyheder, gider du så at købe deres aviser? Jeg kan ærligt indrømme, at det vil jeg ikke.

Vi kan få vores nyheder igennem mange forskellige platforme, og ikke længere kun igennem de traditionelle nyhedsmedier som TV, avis eller radio.

Jeg læser for eksempel mine nyheder via Facebook hver morgen i toget på vej til skole. Jeg skal alligevel tjekke Facebook hverdag, og så kan jeg lige så godt også få mine nyheder derigennem. På den måde slår jeg to fluer med ét smæk. På Face- book holder jeg mig både opdateret omkring, hvad der sker i mine venners liv, og hvad der sker rundt omkring i verden.