• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 2272

Indledning
Sproget er en kommunikationsmetode, der giver menneskerne mulighed for at udtrykke sig eller kommunikere med hinanden. Som eksempel på dette har jeg konstrueret en debat der udfolder sig således:

Mobilen skal lægges væk. Vi skal have tid til fordybelse i hverdagen, tid til refleksion. Samtidig mener jeg, at mobilen bidrager til et fællesskab med vennerne.

Forældre, der er bekymret for deres børns mobilforbrug kan sammenlignes med at være bekymret for, at de er sammen med deres venner, udtaler Erik Johansen.

Men Erik - telefonen går ind og ødelægger opbygningen af vores sunde og stærke belønningssystem i hjernen.

Det skader, og er dårligt for børnene. Jeg ser dine pointer, men jeg synes, at telefonen er en modbydelig opfindelse, svarer Kasper Andersen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den negative debatkultur kan hurtigt opstå. Tit når jeg møder bekendte på min vej, får jeg ofte spørgsmålet Hvordan går det?

Hvortil jeg svarer Jamen det går fint, selvom jeg i virkeligheden kæmper med en masse småting i dagligdagen.

For mange menstruationssmerter, min bh-bøjle der strammer, spiser for meget usund mad og har for mange lektier. Men det nævner jeg aldrig. Jeg har det fint.

Jeg skulle nødigt fremstå som et brokkehoved. Jeg er privilegeret, det er vi danskere. Tænk hvis jeg begyndte at brokke mig over de småting, når børn i Afrika sulter.

For ikke at snakke om den diskussion jeg vil få med mine bedsteforældre, hvis jeg begyndte at remse alle mine udfordringer op. Nej - jeg har det fint - og alt andet vil vende stemningen fra venlig til ubehagelig.

Netop denne ubehagelige stemning og retorik ses ofte på medierne, hvis vi brokker os for meget. Hvor går grænsen?

Hvor meget kan og skal man egentlig brokke sig, før man bliver hørt? Et af vores store problemer er, at vi lader diskussionerne gå for vidt.

I teksten ”Er nettet en demokratisk træningslejr?” skrevet af journalist, Henrik Dannemand udgivet d. 25. juli 2015 på Berlingske kommer Rasmus Rønlev, som har en ph.d. i retorik og er kommunikationsforsker på Københavns Universitet

med nogle forskellige synspunkter om debatkulturen til livs bla. manglen om gensidig respekt og argumenter: ”Forskning viser, at meget debat på nettet ikke lever op til et debatideal om argumenter og gensidig respekt.”

Hvor der grundlæggende bliver sagt, at der er forskel på, om man brokker sig, bare for at brokke sig, eller man brokker sig, fordi man reelt ser et problem i samfundet.

Jeg mener også, at problemet dannes der, hvor vi lader de livsvigtige problemer glide ud i sandet, og hvor debatten bliver nonfigurativ og virkelighedsfjern.

Modsat, når jeg møder mine veninder, har jeg ofte større tendens til at brokke mig over alle de ligegyldige ting.

De kender følelsen, de døjer selv med problemerne. Vi er jævnaldrende, og forstår hinanden. Hos dem føler jeg mig tryg til at kunne lette mit hjerte uanset hvad mine problemer er.

Jeg mister mit filter og tør åbne op. Det filter er der ikke, mange der har, når de sætter sig bag en skærm.

Sammenfattende kan man sige, at hvis man skal tages seriøs i den offentlige debat, skal man have sine belæg og argumenter i orden samt argumentere med en ordentlig tone.

Alligevel, har vi brug for dem der tør brokke sig. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå vi kan forbedre os som samfund. Vi skal blot lære at skelne mellem relevant og irrelevant brok.