Problemformulering
• Gør rede for, hvem Hvidstensgruppen var, hvad de udrettede, og hvilke konsekvenser det fik
• Giv en filmisk analyse af Anne-Grethe Bjarup Riis’ ”Hvidsten Gruppen” med særligt fokus på brugen af filmiske virkemidler i karakteristiske eller vigtige scener.
• Vurdér/diskutér, hvilken historiebrug filmen gør brug af i forhold til virkelighedens hændelser.
Indledning
Den 9. april i 1940 var dagen, hvor Danmark overgav sig til Tyskland uden kamp. Danmark var under tysk besættelse indtil den 4. maj 1945, hvor Danmark blev befriet.
Under besættelsen fulgte størstedelen af alle danskere de ordrer, som tyskerne gav. Men dette gjaldt dog ikke for alle.
I al hemmelighed opstod der modstandsgrupper rundt omkring i Danmark. En af de modstandsgrupper der har gjort størst indtryk på den danske befolkning både dengang og i nyere tid, er Hvidstensgruppen.
Siden dengang er der skrevet utallige bøger om gruppen, samt der er blevet lavet en film om dem. Men hvem var Hvidstensgruppen, hvad udrettede de og hvilke konsekvenser fik det?
Hvilke filmiske virkemidler bliver der brugt i filmen, samt hvilken historiebrug benytter filmen sig af?
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering 3
Gør rede for, hvem Hvidstensgruppen var, hvad de udrettede, og hvilke konsekvenser det fik 3
- Hvidstensgruppen 3
- Aktiviteter 4
- Konsekvenser 4
Giv en filmisk analyse af Anne-Grethe Bjarup Riis’ ”Hvidsten Gruppen” med særligt fokus på brugen af filmiske virkemidler i karakteristiske eller vigtige scener. 5
- Scene 1 - Hvidsten Gruppen dannes 6
- Scene 2 - Gruppens aktiviteter 7
- Scene 3 - Konsekvenserne 7
Vurdér/diskutér, hvilken historiebrug filmen gør brug af i forhold til virkelighedens hændelser. 9
Konklusion 10
Bibliografi 11
Bilag 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
D. 12. marts om aftenen gik Marius over til genboen, Andreas Stenz, og spurgte ham, om han ville være med til at transportere sprængstoffet og våbnene.
Andreas Stenz sagde ja og tilbød at skaffe en vognmand, som kunne transportere varerne. Nu begyndte Hvidstensgruppens aktiviteter.
Allerede d. 13. marts blev sprængstoffet og våbnene opbevaret på Andreas Stenz’ loft på gården, og dette blev senere kørt til Randers af dr.
Thorup Pedersen. Efter gruppens første aktivitet valgte Marius og dr. Thorup Pedersen at foreslå Geisler et nyt nedkastningssted.
Der blev foreslået et område på Allestrupsgårds marker, som havde nogle mosehuller, der var velegnet til at skjule de tomme containere i.
Disse marker befandt sig kun 4-5 kilometer væk fra Hvidsten kro, hvilket ville gøre transporten af godset både hurtigere og nemmere.
Fra månederne marts til oktober blev ”Mustard Point” benyttet 2 gange i april og 2 gange i maj, hvor der ved disse fire nedkastninger blev nedsænket 7 faldskærmsmand og omkring 30 containere.
En aften i oktober, var en planlagt nedkastning dog ved at gå galt. Hvidstensgruppen var på vej ned til ”Mustard Point”, da de hørte det engelske fly.
Hvidstensgruppen skyndte sig at tænde for signallamperne, men flyvemaskinen fortsatte. Det viste sig, at det engelske fly blev forfulgt af en tysk natjager
og da den tyske natjager opdagede signallyset stoppede forfølgelsen af det engelske fly, og natjageren fløj nu flere gange rundt om ”Mustard Point”, hvor medlemmerne havde gemt sig.
---
Den 13. december 1943 skete der dog det, der ikke måtte ske. Gestappo havde sporet to faldskærmsagenter ”Jakob” og ”Bent”, som befandt sig i Århus.
Disse to faldskærmagenterne havde ikke taget deres giftampul, som ellers var planen, hvis man blev opdaget. De to faldskærmsagenter blev udsat for tortur, indtil de til sidst afslørede deres kontakter.
En af disse kontakter var Hvidstensgruppen. De to faldskærmsagenternes udtalelser endte med 200 anholdelser, talrige deportationer og 25 henrettelser.
Den 11. marts 1944 fra kl. 06.00 til omkring kl. 11.00, arresterede Gestappo størstedelen af Hvidstensgruppens medlemmer. Herefter blev medlemmerne kørt til Gestappos hovedkvarter på Århus Universitet.
Efter et kortvarigt forhør, bliver de overført til Vester Allés fængsel. Den 17. marts bliver yderligere 5 medlemmer af gruppen arresteret, som også senere bliver indsat i Vester Allés fængsel.
Det er kun Andreas Stenz, der har formået at undslippe Gestappo. Den 30. marts bliver Hvidstensgruppens mænd sendt til Horserød, hvorimod Gerda og Tulle i slutningen af maj bliver sendt til Vestre Fængsel.
Den 23. maj 1944 bliver gruppens mænd sendt til Vestre Fængsel, og den 26. og 27. juni bliver Hvidstensgruppen stillet for krigsretten.
Dommen lyder, at 9 af gruppens medlemmer, bliver dømt til døden, - heriblandt bliver Tulle dog senere benådet til livsvarrigt tugthus sammen med to andre medlemmer af gruppen.
To medlemmer bliver dømt til 4 års tugthusarbejde, mens Gerda bliver dømt til 2 års tugthusarbejde.
Skriv et svar