Indledning
Er det nu alt for sent? Er det muligt at vinde hans livs kærlighed tilbage? Hvad er mest værd for ham; et livs langt venskab eller kærligheden? Valget mellem en barndomsven og kærligheden er ikke let... At opleve skinsyge når ens allernærmeste ven bliver til en ærkefjende, kan nemt få en til at føle sig forrådt. Skal man tage alle ord for gode varer når jalousi er fremherskende? Vil din ”ven” hjælpe dig når døden skiller jer ad?

Uddrag
”Hver ting på sin plads” er taget fra novellesamlingen en duft a lavendel, oversat fra fransk, som er skrevet af Annie Saumont. I novellen ser vi et enkelt handlingsforløb beskrevet samt en situation. Der optræder få karakterer i novellen, personerne er i konflikt med hinanden. Novellen foregår også over en kort tidsperiode, hvilket er meget genretro for noveller.

Teksten starter med en mandlig jeg-fortæller, der er gamle venner med ”vennen” i historien. De havde mødt kvinden Jeanne til en af deres soldatervenners fødselsdagsfest.

Jeg-fortælleren blev til at starte med tiltrukket af Jeannes smil, det var dog til hans uheld, vennen hun var interesseret i. Da barndomsvennen så beslutter sig for at vie Jeanne, bliver jeg-fortælleren hvad der bedst kan beskrives som meget misundelig.

Efter to år sammen udvikler ægteskabet sig til et helvede, parret begynder at skændes om alt. ”han er et rodehoved” siger Jeanne. I løbet af den tid de to var gift ændrede deres forhold sig fra, at Jeannes ”hør her min skat, du skulle hellere” blev til, ”for pokker, hvornår tager du dig sammen til at...”. Jeanne havde svært ved at tolererer hans mani, hans tendens til at lade alt flyde over det hele.

Forholdet mellem de to havde udviklet sig fra kærlighed, til had. Det var ikke ligefrem alle der vidste hvordan man fremstillede en bombe og indstillede mekanismen til at eksplodere på så bestemt et tidspunkt. Det vidste vennen dog alt om.

Da Jeanne skulle ud og rejse gav hendes mand hende en gave, en pakke der først måtte blive åbnet når destinationen var nået. Der var en bombe i pakken som var sat til at detonere over Atlanterhavet.

Da hendes mand skulle ind, for at købe nogle cigaretter, lagde hun pakken tilbage i bagagerummet sammen med en seddel hvor det stod at hun ville skilles. På vej væk fra lufthavnen detonerer bomben i bagagerummet og dræber vennen.