Indledning
”Når man er 25 år og snart færdig med en videregående uddannelse, er det sandsynligt, at man skal sluses ind på et arbejdsmarked, hvor kollegerne og kunderne/borgerne aldersmæssigt kan være både i 40’erne, 60’erne og 90’erne.

Her er det værd at overveje, om hver generation har nok i egne interesser, eller om det måske kan være meget godt med visse fælles referencer, herunder viden om, hvem Mads Skjern, Maude eller grisehandler Larsen er.”

Teksten Vores fællesreferencer smuldrer: ”Hvem er Agnes fra ’Matador’?” er en kommentar, som er skrevet af den 45-årige danske sociolog og forfatter

Anette Prehn. Kommentaren er udgivet fredag d. 19. juni 2020 i Kristeligt Dagblad. Måden hvorpå man kan se at det er skrevet som en kommentar er ved at det er en navngiven persons mening om det aktuelle emne.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
En anden ting der er værd at bide mærke i, er illustrationen midt i kommentaren. Illustrationen skal forstille Agnes fra Matador til venstre i sit naturlige habitat.

Til højre har vi en ung mand med et meget forvirret udtryk i ansigtet, hvilket kommer naturligt med hans spørgsmål til Agnes; ”Hvem er du?”.

Illustrationen skal både forestille at være satirisk, men også seriøst fremstillet. Satirisk på den måde, at et generaliserende syn på ungdommen bliver proppet ind i én forvirret og kulturelt uvidende person.

Den lange næse på drengen til højre i illustrationen skal være et symbol for at ungdommen har snydt sig selv og hinanden fra at få en kulturel og samfundsmæssig dannelse.

Den seriøse del af illustrationen er afbilledet gennem Agnes’ ansigt, hvori man tydeligt ser skuffelsen og et sæt undrende øjne, som bare stirrer tomt ud mod ungdommen.

Agnes kan være et symbol for den ”voksne” og mere kulturelt begavet del af Danmarks befolkning, som er vokset op med en kulturforståelse og forståelse for dannelse, der skal til for at kunne deltage i den offentlige debat.

Når man ser på sproget, der er anvendt i teksten, er det tydeligt at se hvordan Anette Prehns holdninger kommer til udtryk herunder et eksempel fra teksten; ””Det er en serie, man næsten bør se,” siger jeg forsigtigt.”.

Anette Prehn gør brug af det moralske/etiske-argument, hvilket betyder at hun i sin kommentar begrunder sine påstande ved at appellere til, i dette tilfælde, ungdommens samvittighed og ansvarsfølelse overfor den voksne generation.

Et eksempel på denne type af argumentation er i følgende citat; ”Her er det værd at overveje, om hver generation har nok i egne interesser

eller om det måske kan være meget godt med visse fælles referencer, herunder viden om, hvem Mads Skjern, Maude eller grisehandler Larsen er.”.