Indholdsfortegnelse
Spørgsmål (1516 ord):
- Hvorledes præsenterer Pythagoras fra Samos sig, da han i omkring 6. årh. f.Kr. nåede et rejsemål?
- Hvorledes defineres visdomselsker etymologisk ?
- Hvad er erkendelsesteori? Hvornår opstår begrebet?
- Hvilke hovedområder arbejder man med inden for erkendelsesteori (epistemologi)?
- Hvad er metafysik? Hvornår opstår begrebet?
- Hvad er metafysikkritik?
- Hvordan ser metafysikken ud ved slutningen af 1900 tallet?
- Hvad er ontologi? Hvornår opstår begrebet?
- Hvad er en entitets ontologiske status?
- Indtil ca. 1700 var metafysikken ubestridt den filosofiske hoveddisciplin. Hvad overtager dens plads?
- Hvad er etik? Hvornår opstår etik?
- Hvad er logik? Hvornår opstår logik?
- Hvad er retsfilosofi? Hvornår opstår retsfilosofi?
- Hvad er politisk filosofi? Hvornår opstår politisk filosofi?
- Hvad er religionsfilosofi? Hvornår opstår religionsfilosofi?
- Hvad er videnskabsteori? Hvornår opstår det?
- Hvad er æstetik? Hvornår opstår det?
- Hvad er analytisk filosofi? Hvornår opstår det?
- Hvad er positivisme? Hvornår opstår det?
- Hvad er marxisme? Hvornår opstår det?
- Hvad er fænomenologi? Hvornår opstår det?
- Hvad er eksistensfilosofi? Hvornår opstår det?

Idehistoriske positioner (tekststykke på 639 ord)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I artiklen ”At skabe sandheder”, skrevet af Holger Ross Lauritsen i 2005, bliver vi introduceret for en af hvor tids større filosoffer, der desværre ikke er specielt kendt i Danmark.
'
Han er franskmand, hedder Alain Badiou og har siden 70’erne været glødende marxist, trods det, at det absolut ikke er populært at være tilhænger af denne i dag.

Oven i dette er han desuden Maoist, hvilket betyder at han mener at det store bondeoprør kan og bør skabe samfund, akkurat som det blev set i den russiske revolution.

Denne tankegang kommer således til at påvirke hans ideer om verden. Han går derfor naturligvis meget op i politik og beskæftiger sig med politisk filosofi, hvor han forsøger at forklare hvordan man rent teoretisk ville kunne opbygge et samfund og/eller ændre på det nuværende.

Han mener, at det er muligt at ændre et samfund over sigt, ved at tage nogle beslutninger, som er rigtige fra starten af.

Man bør således i hans eget eksempel, ikke have slaver i sine kolonier rundt omkring i verden, efter man som fransk revolutionsstyrke nu er ved at have kontrol over landet.

Godt nok er det strategisk set det klogeste at gøre, men da det ikke stemmer overens med bevægelsens forestillinger om frihed og ligeværdigt broderskab, er slaveriet slet ikke en mulighed der bør overvejes.

Med denne vinkel må filosoffen altså siges at, igennem noget etisk filosofi, nærmere sig Kant’s kategoriske imperativer, som kræver af en moralsk handling, at den må gøres af alle.

Ved at indtage denne position omkring slaveriet, kommer han dog også ind og strejfer retsfilosofien, i og med at han indirekte tilkendegiver, at det der er lov, ikke nødvendigvis er det som er retfærdigt.

Samtidigt er loven heller ikke nødvendigvis det, som befolkningen eller landets styrere finder retfærdigt i deres empiri/realitet, hvormed man er nødt til at sætte foden i jorden, for at ændre et samfund og/eller resten af verden over tid.

En stor del af Badiou’s filosofiske tanker, omhandler dog også at give et modsvar på vores individuelle empiri og fænomelogien. Her menes, at eksempelvis kommunisterne, og specielt stalinisterne, var rigtigt gode til at tage en enkelt del ud af mange perspektiver og så gøre en enkelt til den endegyldige sandhed.

Han mener at vi i nutiden er meget forvirrede og kun ser en realitet foran os, som afspejler empiri og fænomener. I stedet bør vi zoome ind på vores perspektiv/empiri og fange noget mere konkret.

Dermed kan vi skabe vores helt egne sandheder og arbejde med både retfærdighed og sandheden i sig selv, vanvittigt koncentreret.

Dermed kommer filosoffen og ind omkring erkendelsesteorien, i og med at et af de mest centrale spørgsmål i denne er, hvad den endegyldige sandhed er.

Denne mener han ikke eksisterer. Til gengæld mener han selv at vi kan skabe vores egne sandheder, hvormed vi ikke lader os henfalde til ”automatismen”.

Dette begreb kobles på kapitalismen, da den dybest set bare handler om at producere, i stedet for at skabe nye sandheder.