Hosekræmmeren | Analyse

Indholdsfortegnelse
• Komposition og genre
• Personer
• Miljø
• Fortælleteknik
• Sprog
• Fortolkning

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
“Hosekræmmeren”s komposition begynder og slutter med to vers fra en klagesang, som hovedpersonen Cecil har digtet. De fungerer som en slags motto for novellen, der slår dens tema og stemning an.

Novellen har en rammefortælling, som består af jegfortællerens vandreture på heden. Selve hovedfortællingen begynder, da jegfortælleren under en vandretur opsøger hosekræmmerens hjem.

Herefter forløber handlingen kronologisk og lineært. Hovedfortællingen er inddelt i to afsnit. Det første afsnit beskriver jegfortællerens første besøg hos hosekræmmerfamilien.

Det andet afsnit handler om hans andet besøg seks år efter. Her fortæller moren jegfortælleren om de begivenheder, der har fundet sted i den mellemliggende tid.

Novellen har et klar vendepunkt, der finder sted, da Cecils far Michel Krænsen afviser den unge nabodreng Esbens bejleri til Cecil.

Slutningen er lukket på en måde, der understreger jegfortællerens pointe om, hvordan menneskets fokus på formue er årsag til megen ulykke i verden.

Novellen låner genretræk fra eventyr. Den foregår i en ikke nærmere bestemt fortid (eventyrtid) og leger med eventyrets typisk struktur (hjem-ude-hjem).

Men i modsætning til eventyr slutter det ikke lykkeligt. Eventyrtrækkene fremhæver derfor kontrasten mellem idealistisk kærlighed og barsk realisme.

---

”Hosekræmmeren” har et relativt stort persongalleri. Jegfortælleren er en mand, der kommer fra et andet miljø end de øvrige personer.

Han er dannet og føler, at han har en dybere indsigt end hosekræmmerfamilien på flere punkter. Meget tyder på, at han selv er interesseret i Cecil.

Cecil er hosekræmmerens smukke, unge datter. Hun er forelsket i Esben fra nabogården. Hun mister sin forstand, da faren hellere vil gifte hende væk til den rigere Mads Egelund, hvilket resulterer i, at hun kommer til at slå Esben ihjel.

Esben kommer fra den fattigere nabofamilie. Cecils far afviser Esbens frieri til Cecil, fordi Esben ikke har nok penge.

Esben rejser til Holsten for at forsøge at skabe sig en formue, men da han vender hjem med udsigt til en stor arv, har Cecil mistet forstanden. Hun kommer til at skære halsen over på ham i sin sindssyge.

Michel Krænsen er hosekræmmerfamiliens overhoved. Han er en stædig mand, der er mere interesseret i penge end følelser, i hvert fald når det gælder Cecils bejlere. Han er selv relativt velhavende, selvom familiens hjem ser ydmygt ud.

Moren er ret neutral og tilbageholdende i novellens første del. Men i den anden del, er det hende, der fører ordet i samtalen med jegfortælleren. Hun er præget af sorg og fortrydelse.

Mads Egelund er den af Cecils bejlere, som Michel Krænsen udpeger til at blive hendes kommende ægtemand. Cecil afviser brylluppet og mister sin forstand.

Mads forsøger at bejle til hende igen, da hun er kommet til sig selv efter mordet på Esben. Da hun afviser ham igen, bliver Mads vred og fortæller hende, at hun har slået Esben ihjel.

Herefter mister hun endegyldigt sin forstand. Mads er altså rigere end Esben, men menneskeligt virker han meget mindre sympatisk.

---

Mens jegfortælleren befinder sig i huset, kommer en ung mand ved navn Esben forbi. Han er en af Cecils bejlere.

Han fortæller, at han er på vej til Holsten for at forsøge at tjene penge nok til at blive en værdig ægtemand for Cecil.

Han beder faren om at lade være med at gifte Cecil bort, indtil han kommer tilbage. Faren afviser, og de skilles i vrede. Cecil er også påvirket af skænderiet.

Jegfortælleren kan godt lide Esben og overvejer at forsvare ham overfor faren, men han lader alligevel være.

Han forstår godt, at penge er nødvendige for et godt ægteskab. Kærlighed er ikke nok, selvom Cecil og Esben tydeligvis er forelskede.

Seks år senere kommer jegfortælleren igen forbi det samme hus på heden. Han banker endnu en gang på for at bede om en tår at drikke.

Han gætter på, at han vil finde en lykkelig familie indenfor, hvor Esben og Cecil er blevet gift og har fået børn, men han tager fejl.

I stedet finder han en kone, der er blevet enke, og Cecil, der har mistet sin forstand. Konen fortæller, at manden er død for tre år siden.

Konen fortæller videre, at Cecil mistede forstanden, da hendes far ville tvinge hende til at gifte sig med en bejler ved navn Mads Egelund, der havde både penge og en gældfri gård.

Cecil rejste sig op og protesterede, da præsten bekendtgjorde det kommende bryllup i kirken. Hun sagde, at hende og Esbens bryllup allerede var bekendtgjort i Paradis.

Herefter begyndte hun at tale, som om hun troede, hun allerede var død. Hun mistede altså sin forstand.

Senere vender Esben tilbage fra Holsten med udsigt til en stor arv. Han vil igen bejle til Cecil, men bliver chokeret, da han ser hendes mentale tilstand.

Han beslutter sig alligevel for at blive og sove, da vejret er for dårligt til, at han kan gå hjem. I løbet af natten skærer Cecil halsen over på Esben og slår ham ihjel, så han kan komme i Paradis, og de endelig kan være sammen.

Efter et par måneder dør Michel Krænsen af fortvivlelse, og Cecil falder i søvn og sover i tre dage. Hendes vanvid borte, men hun husker ingenting, der er foregået, mens hun har været fra forstanden.

Hverken sin fars død eller mordet på Esben. Familien forsøger at holde det hemmeligt for hende. Det lykkes kun, indtil den afviste bejler Mads Egelund fortæller hende, hvad hun har gjort.

Cecil bliver igen vanvittig, da hun hører, hvad der er sket. Nu sidder Cecil hver dag og venter på Esben. Novellen slutter, da jegfortælleren forlader hjemmet og rystet vandrer ud på heden, mens han tænker over den triste fortælling.