Indledning
”Hold nu kæft, hvor er jeg træt af drengerøve” er en artikel skrevet af Susan Liebe. Artiklen er trykt i avisen Information.

Artiklen handler om Susan Liebe, der er mor til fire, som har valgt at gå fra sin mand. Hun er træt af de mænd, der bare vil drikke, feste, hore og ikke passe deres familie.

Hun har fået nok af den type mand, så derfor går hun fra ham. Hun vil have en mand, der ikke behøver ros for at gå ud med skraldet og en mand, der er sød ved hende, bekymrer sig om hende og børnene og en mand der er interesseret i hele familien.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Sproget i teksten er et hverdagssprog. Samtidig er det tydeligt at teksten er skrevet af en voksen, da det ikke er et sprog unge vil bruge.

”Det er svært at forene det spontane med det stabile, svært at forene festen og hverdagen, og det er faktisk ikke muligt at leve et ubekymret og ansvarsløst liv, hvis man gerne vil have en tryg og harmonisk kernefamilie.”

Denne måde at udtrykke sig på vil et ungt menneske ikke gøre. Teksten gør ikke brug af sproglige billeder, da det er meget lige til og direkte beskrevet alt det hun mener. Dog anvender hun anaforer i en af hendes beskrivelser af drengerøven.

Et eksempel er ”Hvis han vil feste, fester han. Hvis han vil drikke, drikker han. Og hvis han vil ryge lidt pot i ny og næ, så skader det da heller ikke.”

Anaforen er ”hvis” som gør at det bliver tydeligt at manden gør som det passer ham. Derudover er størstedelen af sætningerne opbygget således at det er relativ korte sætninger.

Der er ikke ret mange meget lange og komplicerede sætninger, men mere korte sætninger, så det hele virker mere bestemt.

Måden hun bruger de korte sætninger og mange punktummer på gør at læseren forstår alvoren i hendes holdninger samt der bliver skabt en stemning i kronikken, der gør at læseren nærmest kan mærke hendes vrede og frustrationer.

Hun anvender også argumentation som jeg vil komme nærmere ind på senere. Hun anvender også mange tillægsord.

Det gør at teksten er meget beskrivende. Især når hun omtaler ”drengerøvene” så benytter hun mange tillægsord.

Det gør at læseren får en bedre forståelse for hvad hun mener der er udfordringen ved drengerøvene, og det gør det lettere for læseren at følge hendes holdning og frustrationer, når hun beskriver dem så detaljeret.

Det er ikke nødvendigvis negativt ladede ord hun bruger om dem. Hun bruger også positive. ”De var sjove og ubekymrede, ansvarsløse, charmerende og festlige.”4

Selvom hun bruger positive ord om dem, så formår hun at dreje ordenes betydning i teksten, så man forstår hvorfor hun synes det er så irriterende, at de er alle disse gode ting.