HIV og AIDS | SSO | 12 i karakter

Indledning
HIV er en kønssygdom som er meget udbredt og det kan udvikle sig til AIDS. Der findes to forskellige typer af HIV, nemlig type 1 og type 2.

Når man snakker om HIV er det hovedsageligt HIV-type 1, da HIV-type 2 er mindre udbredt. Men hvilken påvirkning har det på kroppen når man bliver inficeret af en HIV-virus?

HIV-virusset fokuserer på at svække kroppens immunforsvar således, at den passerer det uspecifikke forsvar og angriber det specifikke forsvar.

Det specifikke forsvar bliver angrebet således at HIV-virusset inficerer T-hjælpecellerne. Dette medfører til at T- hjælpecellen ikke kan stimulere de andre celler i det specifikke forsvar, og dermed kan HIV- virusset ikke udryddes.

Når immunforsvaret svækkes til en bestemt grad, vil selv normalt harmløse patogener give skade. Der vil så være tale om AIDS.

Der findes ingen kur for HIV/AIDS, men der findes forskellige behandlingsformer for HIV. Disse behandlinger kaldes for antiretroviral lægemidler som kan forlænge individets levetid.

Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 4
Immunforsvarets opbyggelse og funktion 4
- Det uspecifikke immunforsvar 4
- Det specifikke immunforsvar 6
- Antistoffer 8
HIV/AIDS’ mekanisme 9
Detektering af HIV-virus i krop 11
HIV/AIDS-behandlingsmetoder 12
HIV/AIDS i fremtiden 15
Konklusion 17
Litteraturliste: 18

Uddrag
Det uspecifikke immunforsvar er delt op i to dele, den indre del og den ydre del af det uspecifikke immunforsvar som man kan se på figur 1.1 Man kan se på figuren at de fremmede organismer først bliver bekæmpet af den ydre del af det uspecifikke forsvar.

Den ydre del af det uspecifikke forsvar består af hud og slimhinder, kropsvæsker såsom tårer og kemiske stoffer som for eksempel saltsyre i maven.

Kropsvæskerne har et kemisk forsvar der forhindrer bakterierne i at trænge igennem. Huden hjælper med at beskytte kroppen for de fremmede mikroorganismer der prøver at trænge igennem ved hjælp af alle hudens lag.

Disse lag er lavet af et væv der består af epithel celler og her står cellerne meget tæt sammen så ingen fremmede organismer kan komme igennem.

Huden og slimhinderne i kroppen har en fysisk barriere, hvis job er at forhindre mikroorganismer til at komme igennem. Slimhinderne befinder sig i luftvejene, munden, kønsorganerne og fordøjelseskanalen.

Slimhinderne er dermed også dækket af epithel, men det er ikke helt det samme som den epithel i huden. Den epithel der er i slimhinderne er dækket af en slim der er sej.

Det hjælper med at fange alle de fremmede mikroorganismer. Når man indhalere en mikroorganisme, kommer det igennem luftvejene.

Disse luftveje indeholder celler med fimrehår som kaldes cilier. Disse cilier er lavet af proteintråde og dets job er at skubbe cellen hen til de fremme mikroorganismer.

Når man får et sår eller en rift i huden, vil alle de fremmede mikroorganismer trænge ind igennem. Den indre del af de uspecifikke immunforsvar vil dermed bekæmpe eller prøve på at nedbryde disse mikroorganismer.2

Dermed er der også fagocytose, inflammation og komplementsystemet i den indre del af det uspecifikke immunforsvar.

Fagocytose er det der hjælper cellen med at optage partikler ved hjælp af cellemembranen hvor partiklerne ender i cytoplasmaet. Partiklerne bliver så nedbrudt med vesiklerne i cellen. Disse kaldes for fagocytter.

---

Når mikroorganismerne indtræder til kroppen, vil de hvide blodlegemer beskytte kroppen for alle de fremmede mikroorganismer.

De hvide blodlegemer bliver kaldt for leukocytter, og på figur 2 kan man se alle de celler der er involveret i den indre del af det uspecifikke immunforsvar, samt det specifikke immunforsvar.

Cellerne kommer fra stamceller som er i knoglemarven. Når disse stamceller udvikler sig til leukocytter, som dermed bliver dannet til tre forskellige celler.

De er monocytter, lymfocytter og granulocytter. Disse granulocytter indeholder lysosomer. Lysosomer er vesikler som indeholder et enzym der kan dræbe de fremmede mikroorganismer.

Granulocytter er delt op i tre grupper: basofilocytter, neutrofilocytter og eosinofilocytter. De er alle en del af det uspecifikke immunforsvar. Eosinofilocytter har enzymer der angriber og nedbryder parasitter.

Neutrofilocytters rolle er at fordøje eller optage de fremmede organismer. Basofilocytters rolle er at finde ud af om det er kroppens egne celler, fremmede mikroorganismer eller skadelige mikroorganismer.

Lymfocytter er meget vigtige i forhold til immunforsvaret. Deres mål er at angribe og nedbryde de fremmede mikroorganismer. Når lymfocytterne bliver modne i brislen (Thymus), bliver de kaldt for T-lymfocytter eller T-celler.

Når de modnes i knoglemarven, bliver de kaldt for B-lymfocytter eller for B-celler. T-celler og B-celler befinder sig i brislen, lymfeknuder og i milten. De alle tre cirkulerer i blodbanen og i lymfesystemet.

På figur 2 sker der det, at monocytterne bliver omdannet til makrofager, der er i vævet inde under huden. Når fremmede mikroorganismer kommer ind i kroppen gennem slimhinderne eller huden

vil makrofagene give inflammatorisk respons, som så vil lede til celle ødelæggelse, og cellen bliver dræbt. Blodstrømningen bliver stærkere, da der bliver udskilt stoffer når mastcellerne dør, hvilket vil give rødmen og varme.

Makrofagene optager de fremmede mikroorganismer ved hjælp af fagocytose. I makrofagene er der lysosomer, som er nogle vesikler der har fordøjelsesenzymer der nedbryder alle de optagede mikroorganismer.

Vævstypemolekyle II, også kaldet MHC II (Major Histocompatibility Complex) i Makrofaget vil hjælpe vores immunsystem med at genkende makrofaget.3

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu