Indledning
Hisham Zaman, født i 1975 og af kurdisk oprindelse, bærer med sig en unik filmisk rejse. Som uddannet instruktør fra Den Norske Filmskole har han skabt flere kortfilm, men en af dem, der skiller sig ud, er "Bawke".
Dette filmværk, der også udgjorde hans afgangs-speciale, har ikke blot rørt publikum, men har også høstet mere end 20 filmpriser siden dens debut i 2005.
Handlingen i "Bawke" centrerer sig om en far og hans søn, der begiver sig ud på en besværlig flugt gennem Europa.
Rejsen fører dem til Norge, hvor faderen på tragisk vis ofrer sig selv for at sikre sin søn en bedre fremtid.
Filmen er en hyldest til alle dem, der forlader deres hjemland, rødder og sprog i søgen efter et bedre liv.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
På en unik og næsten symmetrisk måde afspejler filmen den første adskillelse, der ikke blev til noget, i den sidste og endelige adskillelse.
Gennem klipning mellem nærbilleder af far og søn følger vi, hvordan faren forlader drengen, der desperat forsøger at følge med og råber "bawke!".
I den sidste adskillelse er der imidlertid en glasrude imellem dem, en fysisk barriere, og faren fortsætter uden at stoppe op.
Filmens enkle virkemidler viser, hvordan den første adskillelse varslede om den endelige. Endvidere spejler filmens slutbillede dens start.
Fra et supertotalbillede af lastbiler i begyndelsen ender vi i et lyst supertotalbillede af drengen, der står alene på en sneklædt mark.
Startbilledets mørke og dunkle stemning erstattes af en lysere og mere åben fornemmelse i slutbilledet.
Filmen formidler på imponerende vis adskillelsen mellem far og søn og den fremmede verden, de ankommer til, uden brug af ord.
Når de spørger om vej, oplever vi deres vanskeligheder med at skabe kontakt og få klare svar med det samme.
Fokus er primært på farens og sønnens ansigter, mens alle andre fremstår som anonyme figurer omkring dem.
Dog har politibetjenten, der skal eskortere faren væk til sidst, fået ekstra opmærksomhed. Han udgør deres sidste forhindring før flugten er fuldendt, men det viser sig, at han respekterer farens handlinger og ofre og forstår ham.
Hans tavshed og forståelse afspejler en universel forståelse af, at en far vil gøre alt for sin søns bedste. Håbet i filmen er stærkt knyttet til Zidane-fodboldkortet og dets betydning for drengen.
Skriv et svar