Hekseforfølgelser

Indledning
Jeg har valgt at beskæftige mig med emnet hekse og trolddom i denne opgave, fordi jeg synes, det er et interessant og omfattende emne.

Det er spændende at dykke ned i det og undersøge forskellene i samfundet mellem fortiden og nutiden. Mit formål er at undersøge, hvad der skulle til for at blive stemplet som heks.

Jeg ønsker at gå i dybden med den generelle tankegang på den tid og finde ud af, hvordan heksebrændinger blev retfærdiggjort, og hvorfor folk så dem og andre former for straf af hekse som nødvendige. For at opnå dette vil jeg arbejde med forskellige kilder, analysere dem og se på historien bag det hele.

Indholdsfortegnelse
Indledning
- Formål
- Kilder
- Problemformulering
- Problemstillinger
Redegørelse
- Hekseforfølgelse i Europa
- Tre teorier
- Bekendelser
Undersøgelse
- Maren Splids
- Køge Huskors
- Statistik
Vurdering
- En stormagt og en stormagt alene
- Djævlens formåen

- Den Katolske Kirke
- Norman Cohn (Løgn og Latin)

- Usandsynlige teorier.
- Årsagsforklaring
- Det vi ikke forstår, frygter vi
Konklusion
Litteraturliste
- Bøger
- Internettet

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Før år 1400 finder man i Europa kun retssager mod personer, der har praktiseret voodoo. (Voodoo er en 6000 år gammel tro, hvor både sort og hvid magi indgår.

Man kan forhekse en person ved at lave en dukke, der repræsenterer offeret, og derefter stikke nåle i den, for eksempelvis). Egentlige heksesager begynder først rigtigt at dukke op i starten af det følgende århundrede.7

I 1420 brænder inkvisitionen i Rom en person, der angiveligt – med djævlens hjælp – forvandlede sig til en kat og derefter dræbte adskillige børn. I 1428 bliver en kvinde brændt i Norditalien.

Hun tilstår at have smurt sig ind i en heksesalve lavet af barnefedt og have fløjet til og deltaget i et heksemøde på Benavente (Det italienske Bloksbjerg). Jeanne d'Arc (billedet til venstre), en fransk helgeninde og hærfører, blev brændt på bålet for kætteri (i form af hekseri) i 1431.

På det tidspunkt blev hun betragtet som kætter, men i 1456 blev hun rehabiliteret og erklæret for en helgen8. Dette viser, hvor lidt erfaring retssystemet egentlig havde med hekseprocesser.

I Danmark er der to meget kendte sager. Den første handler om Maren Splids, der var gift med Laurids Splids, en skrædder og værtshusholder i Ribe.

De var venlige og flittige mennesker, men Maren Splids var ikke typen, der tog noget fra nogen, og hun havde derfor en meget skarp tunge. En dag i 1624 kom hun op at skændes med en mand ved navn Didrik Skrædder, og i vrede ønskede hun ham ulykke.

I 1636 blev Didrik Skrædder syg. Dette skete altså 13 år efter hændelsen, alligevel pegede alle fingre på Maren Splids, da sygdommen blev betragtet som unaturlig.

Didrik Skrædder valgte derfor at anklage Maren Splids som heks. Maren og hendes mand forsøgte at redde hendes liv ved at samle vidner, der kunne vidne om Marens godhed.

Selv Marens præst trådte frem og talte for hendes sag. Men det var forgæves. Retssagen begyndte den 10. marts 1640, og Didrik havde i mellemtiden fået hjælp fra venner, der også påstod at være blevet forheksede af Maren Splids.

Maren Splids blev dømt til pinebænken, hvorefter hun tilstod. Den 10. november 1641 blev Maren Splids brændt på bålet i Ribe.