Guldhornene | Analyse | Adam Oehlenschläger | 12 i Karakter

Indledning
Adam Oehlenschläger skrev i 1802 digtet Guldhornene. Digteren markerer sin rolle som romantikkens gennembrud i dansk litteratur

og Guldhornene bliver heraf betegnet som et af de mest mærkværdige danske værker i den periode. Inspirationen til digtet fik han

da de to guldhorn korttid forinden var blevet stjålet fra Kunstkammeret i København og omsmeltet af en guldsmed.

Uddrag
Genierne er alsidige, fantasifulde og et typisk ’vidunderbarn’. I digtet er det geniet, altså möen der finder det ene guldhorn først ved en tilfældighed.

”En Möe Skal Helligdommen finde!”. Pigen bliver fremstillet meget fin, skrøbelig, naiv, optimistisk og heldig – næsten helt som en uvidende lille dukke. ”En Möe hendanser Til Marken afsted.

Violer hende krandser. Hendes Rosenkind brænder(..)”. Hele situationen bliver beskrevet meget idyllisk. ”Og Fuglene synge. Dugperler bade.

Blomsterblade”. Det hele virker opstillet og overdrevet, når der f.eks. bliver beskrevet at fuglene synger, og at der er dugperler på bladene.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu