Indledning
Adam Oehlenschläger skrev i 1802 digtet Guldhornene. Digteren markerer sin rolle som romantikkens gennembrud i dansk litteratur
og Guldhornene bliver heraf betegnet som et af de mest mærkværdige danske værker i den periode. Inspirationen til digtet fik han
da de to guldhorn korttid forinden var blevet stjålet fra Kunstkammeret i København og omsmeltet af en guldsmed.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Genierne er alsidige, fantasifulde og et typisk ’vidunderbarn’. I digtet er det geniet, altså möen der finder det ene guldhorn først ved en tilfældighed.
”En Möe Skal Helligdommen finde!”. Pigen bliver fremstillet meget fin, skrøbelig, naiv, optimistisk og heldig – næsten helt som en uvidende lille dukke. ”En Möe hendanser Til Marken afsted.
Violer hende krandser. Hendes Rosenkind brænder(..)”. Hele situationen bliver beskrevet meget idyllisk. ”Og Fuglene synge. Dugperler bade.
Blomsterblade”. Det hele virker opstillet og overdrevet, når der f.eks. bliver beskrevet at fuglene synger, og at der er dugperler på bladene.
Skriv et svar