Opgavebeskrivelse
Redegør for væsentlige træk ved den historiske udvikling i Danmark i perioden 1800-1864, hvor I særligt har fokus på nationalisme og nationalromantik.
Giv en danskfaglig analyse af Adam Oehlenschlägers digt ’Guldhornene’ fra 1803 med særligt fokus på sproglige billeder og skildringen af universalromantiske træk.
Bind analysen sammen med en historiefaglig analyse af Oehlenschlägers ’Guldhornene’ fra 1803 med fokus på digtets historiebrug og fremstilling af sin samtid.
Perspektiver til danskhed og national identitet, som det fremstilles i Janus Metz dokumentarfilm ”Armadillo” fra 2010.
Indledning
Hvordan kan det være at et 200-årigt digt, som “Guldhornene” stadig kan have så stor betydning for den danske identitet og Danmark som nation?
Når vi kigger på de litterære perioder som universal- og nationalromantikken kan vi tydeligt se hvordan de har været med til at definere hvem vi er som individer, men også hvem vi er som et fællesskab i Danmark.
Grunden til netop dette er at, perioden handlede om at vise Danmark på en smuk og guddommelig måde selvom det hele måske så lidt sort ud.
Det var vigtigt at fortælle om hvor store vi var i oldtiden, og om hvordan storheden stadig ligger i vores ånd. Det skabte et fællesskab, som vi danskere stadig gør gavn af i dag.
Dette er ting som de fleste danskere nu ser som en stor del af deres grundlæggende identitet og som vi har valgt at undersøge lidt nærmere i denne analyse af Adam Oehlenschlägers, Guldhornene, vores perspektivering til ”Armadillo” og den grundlæggende historie der lå bag romantikken.
Indholdsfortegnelse
Indledning. 4
Nederlag, nationalfølelse og sammenhold. 5
Slaget på Reden 1801. 5
Københavnsbombardement 1807. 5
Rigsforsamlingen 1814/ Danmark må afgive Norge til Sverige. 6
Afskaffelsen af enevælden og Danmarks første grundlov 1849. 6
De Slesvigske krige. 6
”Guldhornene” af Adam Oehlenschlägers. 8
Miljøet 9
Komposition: 10
Budskab: 12
Historiebrug i digtet: 12
Perspektivering: 13
Konklusion: 13
Litteraturliste. 14
Bøger. 14
Film. 14
Internetadresser. 14
Billeder. 15
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Nederlag, nationalfølelse og sammenhold.
Nationalismen og nationalromantikken vokser stærkt i Danmark efter nederlaget til England i 1807 og er en vigtig strømning helt frem til 1870.
Den nationale ånd gennemstrømmer historien, og man søger efter denne ånd, ved at fordybe sig i dansk historie og litteratur, især fra oldtid og middelalder. Det bliver en kraftig byggesten for den danske identitet og hvad det vil sige at være dansk.
Slaget på Reden 1801.
I året 1801 dominerede den franske general Napoleon stort set hele det europæiske kontinent og kun Storbritannien kæmpede aktivt mod Frankrigs ekspansion i Europa.
Danmark valgte at forblive neutrale i et forbund med det øvrige Norden, Rusland og Preussen, da dette gavnede den danske handel mellem begge parter.
Både England og Frankrig ville forhindre Danmark i at handle med modparten. Frankrig var imidlertid for svag til at yde fysisk modstand på havet, men det var England ikke.
og skærtorsdag den 2. april 1801 sejlede Lord Nielson syd om middelgrunden for at placere sin flåde syd for danskernes forsvarslinje og så langt væk fra søfortet Trekroners kanoner som muligt, og angrebet på den dansk-norske flåde begyndte.
Det såkaldte Slaget på Reden. Kampen varede 6 timer og kostede mere end 2000 døde og sårede på begge sidder. Danmark følte sig nødsaget til at overgive sig og en våbenhvile mellem de to lande blev sat i gang.
Københavnsbombardement 1807.
Seks år efter Slaget på Reden, i år 1807, kom briterne tilbage, og denne gang gik det ud over København.
Danmark som ellers havde opretholdt sin neutralitet i krigen, kom nu under pres fra begge de to magter.
Storbritannien krævede at den danske flåde blev udleveret, men da Danmark afviste, resulterede det i fire dages bombardement af København (som bliver set som det første rigtige terrorbombardement i verdenen).
Danmark måtte se sig selv slået og briterne drog bort med den dansk-norske flåde. Danmark mistede her deres økonomiske livline og den danske neutralitet, da vi herefter gik over på den franske side i krigen mod England.
Tabet af flåden og krigsdeltagelsen blev således en vigtig årsag til store økonomiske problemer for Danmark og en manglende tillid til pengevæsenet.
Staten havde gennem krigen nemlig trykt flere pengesedler, end der var dækning for i sølv, for at finansiere krigsførelsen.
Skriv et svar