Præsentation af teksten
Tove Ditlevsen forfatterskab er kendt for at formidle kompleksiteten i familiestrukturer og udforsker temaer som ensomhed, kærlighed og ægteskab med realisme og nærvær. Mellem linjerne kritiserer Ditlevsen ofte de dybdeliggende patriakaiske strukturer i familien i 1950’erne, der kan undertrykke familiers lykke.
Ditlevsen er selvlært forfatter og voksede op i arbejderklassen uden en formel uddannelse. Hun har i alt udgivet 37 bøger, der både indeholder romaner, novellesamlinger og digtsamlinger.
1950’ernes Danmarks familier havde en patriarkalsk struktur, hvor faren var den dominerende figur i hjemmet. Kvinderne var ofte husmødre, mens mændene tjente den primære indkomst. Kvinderne arbejdede sjældent uden for hjemmet, men i nogle fattige familier var kvinden nødt til at arbejde for at tjene nok penge til at overleve.
På trods af økonomisk vækst i 1950’erne og 60’erne, var det ikke alle, der nød godt af det. Mange arbejdere forblev fattige og levede under kummerlige forhold i små og mørke bylejligheder, mens middelklassen og overklassen oplevede en positiv udvikling af deres levestandard i perioden.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Sådan bruger du materialet
- Brug materialet til inspiration, når du skal arbejde analytisk med “Nattens Dronning” i undervisningen, enten mundtligt eller skriftligt.
- Punkterne i punktopstillingen giver analytiske pointer om “Nattens Dronning”, men de er ikke listet efter væsentlighed. Det sidste punkt kan være lige så væsentligt som det første. Hvilke pointer, der er væsentlige, afhænger af fokus og formål med din egen analyse af novellen.
- Ved en skriftlig analyse af “Nattens Dronning” skal du altid besvare den specifikke opgaveformulering, som du får til opgaven. Det vil derfor sjældent være en god idé at lave en analyse som en sammenskrivning af punkterne herunder. Læs mere om analyserende artikler.
- Vi opfordrer til, at du bruger materialet som inspiration. Læs den igennem, og hiv evt. nogle pointer ud, som du finder relevante. Skriv derefter din egen analyse.
- Analysehjælpen kan også bruges til mundltig forberedelse. Læse guiden igennem, og noter hovedpointerne. Eller til at besvare spørgsmål, som du har fået af din lære.
·Resumé
Novellen “Nattens Dronning” handler om familie i arbejderklassen i 1950’erne og de konflikter, der opstår i hjemmet. I familiens hjem bor den 10-årige Grete med hendes mor og far. Novellens konflikt udspiller sig én aften, hvor moren er på vej til karneval.
Novelen starter med, at Grete holder et spejl op foran moren. Hun er ved at gøre sig klar til karnevalet i byen, hvor hun klæder sig ud som “Nattens dronning”. Grete ser fascinerende på moren, imens hun tager make-up og en ‘englehårsparyk’ på. De prøver ikke at vække faren, der sover, inden han skal afsted på natarbejde.
Genre:
- Fiktion: Fortællingen er opdigtet
Komposition:
- Lineær komposition, der er ingen spring i tid, og vi følger handlingen kronologisk.
- Virkning: Giver en realistisk fremstilling af begivenhederne i novellen.
Personkarakteristik:
- Karakterne i novellen er runde. De er nuanceret og indeholder mange forskellige sider. Ingen af karakterne fremstilles som værende ´kun´onde eller ´kun´gode og alle karakterne gør noget, som man kan have sympati med, og som man ikke kan.
Miljø:
Fysisk miljø:
- Fattig lejlighed i byen
- Beskidt, billig og uhygiensk: Aske på gulvet fra ovnen, lampen har ingen skærm og bordet har ingen pæn dug.
- Bor i en opgang med andre familier
- Skrevet i 50’erne:
- Priserne er anderledes end i dag, f.eks. kunne moren få et kostume for 2 kr., og man regner i pund.
Sproget:
Lav Stil:
- Simpelt, lette ord, talemåder, tæt på hverdagssprog.
- Lav stil viser sig fx i dialogen “Dit gamle fugleskræmset” → Vi er i arbejderklassen, hvor man ikke taler formelt.
- Virkning: Stilen passer til indholdet. Novellen udspiller sig ved en arbejderklasefamilie.
Fortællerteknik
Personbunden 3. personfortæller:
- Fortælleren omtaler personerne i tredjeperson: “Grete”, “barnet”, “faren”, “moren”. Men har adgang til Gretes tanker.
- Indre synsvinkel: Vi har adgang til Gretes tanker og følelser og ser begivenhederne gennem hende
- Forsigt drejede Grete hodet og så sin far stirre ud i luften med et ganske tomt blik. Hun rejste sig og begyndte at rydde op efter moren. Der var ikke mere noget at være bange for. Det var der foresten aldrig, når hun var alene med sin far.
Fremstillngsform
- Novellen er fortalt med medsyn: Vi ser begivenhederne som de udfolder sig
- Replikker og detaljeret beskrivelser “Grete holdt spejlet foran sin mor, mens hun pudrede sig og pressede den hvide engleparyk ned over panden [...] “Ih, hvor er det smart,” sagde hun,”
- Fortælleren er til stede midt i begivenhederne.
- Virkning: Læseren føler sig som en del af begivenhederne, og vi oplever handlingen som den sker.
Tema:
- Frihed/Ansvar
- Morne insisterer på sin egen frihed og ‘retten’ til fornøjelser på trods af, at der er nogle andre normer forventet af hende.
- Moren vælger sin egen frigørelse på bekostning af det ansvar, som hun har som mor. Grete lider under dette valg, fordi hun skal agere voksen som et barn.
- Novellen skildrer den afmagt, som morens frigørelse skaber for familien. Faren er nødt til at tage ansvar for familien, fordi moren nægter at gøre det ved at tage til karnevallet.
- Selvom faren vælger ansvaret til som far, så kan han alligevel ikke give den fornødne omsorg til Grete.
Budskab:
Novellen har ikke et direkte budskab. Men kritiserer de konsekvenser, som en familiekonflikt
kan have for et barn.
Forankring i den litteraturhistoriske periode
- Skrevet i 1952, men peger tilbage i tiden.
- Måske inspireret af, men også en kritik af kulturradikalisme 1930’ene og i 1940’erne, der slog igennem under besættelsestiden.
- Nært beslægtede med Det moderne Gennebrud, hvor man gerne vil kritisere samfundsstrukturene i samfundet og dens begrænsning af mennesket. Har også rødder til oplysningstiden og deres lid til videnskaben.
- Ifølge Poul Henningsen (en af kulturadikalismens frontmænd) skulle kulturadikalismen være en modstand mod nazismen, hvor frisind og demokrati var hovedfokus og et alernativ til facismen, som herskede i Europa. Det gjorde man blandt andet ved at gøre op med:
- Klassesamfundet og kirkens moraltænkning, og ide om hvordan man skal leve sit liv.
- Borgerskabets snæversyn
- kvindens tabubelagte seksualitet
- Moren er ude at frigøre sig selv til karnevalet, men på bekostning af hendes rolle som mor.
- Patriarkatet og familiestrukturer, hvor børn skulle ses, men ikke høres.
- Kvinder og børn skal ikke kun ses som statister i hjemmet, men heller ikke litteraturen.
- Hovedpersonen i novellen er en 10-årig pige og handler om hendes indre liv.
- Tråde til naturalismen: Du fødes ind i din klasse og kan ikke bryde den.
- Det er en kritik af kulturradikalismen, fordi projektet i novellen ikke lykkes. Morens frigørelse fra patriarkatet har alvorlige konsekvenser for Grete.
Skriv et svar