Præsentation af teksten
“Hullet” af Peter Seeberg er udgivet i novellesamlingen Eftersøgningen(1962).
Peter Seerbergs forfatterskab tager ofte udgangspunkt i menneskets fremmedegørelse i den moderne verden og tilhører den lilletrære modernismestrømning Konfrontationsmodernisme.
I konfrontationsmodernismen ville man konfrontere læseren med moderniteten og de problemer, det stillede mennesket i. I 60’erne gjorde man op med Hereticadigternes seriøse kunst og den kristne eksistentialisme. Det gjorde man blandt andet ved at gøre teksterne humoristiske, absurde og inoovere sproget i sproglege.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Sådan bruger du materialet
- Brug materialet til inspiration, når du skal arbejde analytisk med “Hullet” i undervisningen, enten mundtligt eller skriftligt.
- Punkterne i punktopstillingen giver analytiske pointer om “Hullet”, men de er ikke listet efter væsentlighed. Det sidste punkt kan være lige så væsentligt som det første. Hvilke pointer, der er væsentlige, afhænger af fokus og formål med din egen analyse af novellen.
- Ved en skriftlig analyse af “Hullet” skal du altid besvare den specifikke opgaveformulering, som du får til opgaven. Det vil derfor sjældent være en god idé at lave en analyse som en sammenskrivning af punkterne herunder. Læs mere om analyserende artikler.
- Vi opfordrer til, at du bruger materialet som inspiration. Læs den igennem, og hiv evt. nogle pointer ud, som du finder relevante. Skriv derefter din egen analyse.
- Analysehjælpen kan også bruges til mundltig forberedelse. Læse guiden igennem, og noter hovedpointerne. Eller til at besvare spørgsmål, som du har fået af din lære.
Resumé
Novellen handler om otte arbejdsmænd, der bliver instrueret af deres chef, Grave, til atgrave et hul i en mark udenfor København. Graves efterlader dem uden yderligereinstruktionser om hullets størrelse og mening.
Mændene begynder at grave, men bliver hurtigt i tvivl om, hvor stort og dybt hullet skalvære, og hvad hullets formål er. De kommer op med fantasifulde ideer, mens de venter på, at Graves kommer tilbage og giver dem mere information.Genre:
- Fiktion: Fortællingen er opdigtet
- Novelle: Kort fortælling med få karakterer og ét handlingsforløb med et afgørende vendepunkt.
- Noveller udspiller sig normalt over et begrænset tidsrum, og "Hullet" foregår over flere dage, hvilket er lidt længere end den sædvanlige tidsramme for denne genre. Dagene der går, bringer dog ingen væsentlige ændringer, og de ser ud til at smelte sammen, hvilket understreger følelsen af en forlænget, men alligevel fokuseret, tidslinje
Komposition:
- Handlingen forløber primært efter et lienært forløb
- Virkning: Giver en realistisk fremstilling af begivenhederne
- Dog er der brud i kronologien i starten og slutningen af historien, der foregår i nutiden. Resten af handlingsforløbet er i fortiden.
- Virkning: Vi får en indrammet fortælling, hvor det tydligt fremstilles, at det er en afstand mellen fortalt tid og fortælle tid.
Personkarakteristik:
- Hovedperson?
- Der er ikke en karakter, som man kan udpege som hovedpersonene. Alle arbejderne fungerer som én samlet hovedperson
- Fremstår som en samlet enhed og bliver ved flere lejligheder omtalt som ‘vi’ af fortælleren(fortælleren er en del af gruppen) “vor arbejdsgiver”.
- Deres fællesskab og “vi”- følelse eksisterer kun, fordi de arbejder sammen. f.eks. arbejder de med ryggen til hinanden og snakker ikke om personlige ting.
- Deres fællesskab virker derfor tomt
Sprog:
Sproget er præget af fortællerens stemme
- Det er meget tydeligt, at fortælleren fortælles igennem en jeg-fortæller i sproget “, og at det gør det fortalte til en subjektiv fremstilling.
- Man kan tydeligt afkode fortællerens holdning til personerne og begivenhederne i novellen
- Beskrivelser af Jess viser, at han ser meget op til ham ”min specielle ven og modsiger” og ”den skrappeste grønskolling, der endnu har fået lov at gå på to ben”
Miljø
- Sociale miljø:
- Arbejderklassen - Vi er på en byggeplads, hvor otte arbejdere skal grave et hul.
- Fysiske Miljø
- Provinsen udenfor København i 1960’erne.
- Der bliver bygget 6 etagers bygninger på tomme grunde.
- På trods af, at vi er i et konkret og realistisk miljø i en forstad, så er miljøet også abstrakt og udefinerbart. De skal bare grave et hul på en tom mark.
- Der opstår en kontrast mellem det konkrete og abstrakte i miljøet, der underlligører den ellers realistiske stil og underbygger den absurde handling.
Fortællerteknik
- Jeg-fortæller. Bruger “jeg” og “vi” til at omtale sig selv.
- Virkning: Vi får kun historien fra et perspektiv og fra hans synsvinkel. Historien er derfor subjektiv, da vi ikke får indsigt eller forståelse fra andres karakteres tanker og følelser.
- Starter med et “vi”- perspektiv. Senere i historien bliver “vi” til “jeg”. Størstedelen af historien er fortalt fra et “jeg”-perspektivet.
- Virkning: Ser sig selv som et del af et “vi” og arbejderne.
- Fortælleren er involveret i historien og kommer med personlige observationer. Kalder fx Graves for “et dumt dyr”
- Virkning: initimitet og personligt perspektiv på begivenhederne.
Fremstillngsform
Afstand mellem fortalt tid og fortælle tid
- Novellen starrter med at fortælle, at de fik at vide for noget tid siden, at de skulle begynde at grave et hul. Jeg-fortælleren fortæller om, hvordan begivenhederne startede og sluttede. Til sidst i novellen smelter den fortalte tid og fortælletiden sammen, da vi kommer til nutiden igen. “Vi er i øjeblikket godt to kilometer nede i jorden. Vi er alle på det rene med, at der er et stykke vej igen.”
Tema:
Novellen udforsker, hvad der sker, når en gruppe mennesker bliver stillet overfor meningsløshed. Som de kommer længere ned i hullet med deres udgravning, kan de ikke acceptere tomheden i hullet.
Budskab:
- Individer skal finde deres egen mening i stedet for at vente på en ekstern autoritet giver en det.
- Novellen passer ind i 60’er modernismens konfrontationsmodernisme
Skriv et svar