Præsentation af "Guldhornene”

“Guldhornene” er et digt skrevet af Adam Öehlenschläger og kommer fra digtsamlingen Digte (1802). Digtet blev skrevet kort tid efter, at hornene blev stjålet og omsmeltet af en guldsmed fra Kunstkammeret i København. Guldhornene blev fundet i 1639 og 1734.

Adam Öehlenschläger og denne samlingen havde stor betydning for romantikkens gennembrud i Danmark, og Öehlenschläger anses for at være en af romantikkens vigtigste forfatterskaber. “Guldhornene” er et eksempel på den universalromantiske tanke. I den universalromantiske filosofi, mener man, at fænomenernes og idéernes verden kan forenes i naturen. Kunstnerene er særligt udvalgt til at kunne se denne sammenhæng og mening, fordi de er styret af følelser og fantasi fremfor fornuft. “Guldhornene” indeholder også nationalromantiske træk. (læs mere under den litteraturhistoriske forankring)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Sådan bruger du materialet

  • Brug materialet til inspiration, når du skal arbejde analytisk med “Guldhornene” i undervisningen, enten mundtligt eller skriftligt.
  • Punkterne i punktopstillingen giver analytiske pointer om “Guldhornene”, men de er ikke listet efter væsentlighed. Det sidste punkt kan være lige så væsentligt som det første. Hvilke pointer, der er væsentlige, afhænger af fokus og formål med din egen analyse af digtet.
  • Ved skriftlige analyser af “Guldhornene” skal du altid besvare den specifikke opgaveformulering, som du får til opgaven. Det vil derfor sjældent være en god idé at lave en analyse som en sammenskrivning af punkterne herunder. Læs mere om analyserende artikler.
  • Vi opfordrer til, at du bruger materialet som inspiration. Læs den igennem, og hiv evt. nogle pointer ud, som du finder relevante. Skriv derefter din egen analyse.

Resume:

“Guldhornene” omhandler hele forløbet omkring guldhornene, der blev fundet af to unge mennesker i markerne i Jylland og senere forsvandt fra museet. Ifølge digtet var fundet af guldhornene nøje planlagt af guderne, der forudsagde, at det første guldhorn ville blive fundet af en ung mø, mens det sidste horn ville blive opdaget af en ung bonde. Ifølge digtet, var det guderne, der tog guldhornene tilbage, fordi mennesket kun så deres materialistiske værdi frem for deres åndelige værdi. Fx valgte menneskene at udstille hornene på et museum i stedet for at bruge dem til nadveren i kirken.

Genre:

  • Digtet indeholder både episke og lyriske elementer. 
  • Episk digt: Digtet fortæller en kronologisk fortælling over 100 år, om hvordan en pige og en ung bonde finder guldhornene, der er sendt fra guderne. Og hvordan guderne tager hornene tilbage. 

Form

Strofer og vers
  • 20 strofer
  • Stroferne varierer i længden af verselinjer. 
  • Strofe: 1-15: Uregelmæssigt i mængde af verselinjer pr. strofe. Strofe 9 har ét vers, mens strofe 11 har 26 vers. 
    • Rytmen og rim har ingen fast struktur.
    • Kun to vers er ens. Det skyldes, at det er en gentagelse af den samme strofe (strofe 5 og 12).
  • Strofe 16-20: 
  •  4 vers
  • rimønstret består af krydsrim (abab).
  • Trokæisk rytme (skiftevis trykstæk og tryksvag)
Virkning: Skiftet mellem de uregelmæssige strofer og de regelmæssige strofer indikerer, at der sker et skrift med indholdet i digtet, og hvordan digtet bliver fortalt.  Strofe 1-15 omhandler selve den narrative fortælling om, hvordan de to unge mennesker finder guldhornene. Strofe 16-20 er mere moraliserende og beskrivende. 

Sprog

Billedsprog Digtet er stærkt præget af billedsprog. Denne liste er derfor ikke udtømmende, og der findes flere eksempler i digtet.  Metafor:  Stilistisk virkemiddel, hvor man erstatter et ord med et billede. En sammenligning mellem to ting, hvor ordet ‘som’ mangler. 
  • Metaforerne bruges bla. i digtet til at vise, hvor uskyldsrene og tæt på naturen de to unge guldhornfindere er. Metaforerne bruges også til at beskrive forholdet mellem naturen og det åndelige. 
  • “Naturens Sön”: 
    • Metafor: Han kan ikke være en søn af naturen i “rigtig” forstand. Men han kan have de samme egenskaber som naturen. Han kommer fra landet og er derfor i tæt kontakt med naturen. Naturen er nærmest en del af ham. 
    • Virkning: Illustrerer den romantiske forestilling om, at dualismen kan overvindes i naturen af uskyldsrene børn. Naturen er i romantikken forbundet med renhed, uskyld og “det skønne”. Det giver derfor mening, at det er en søn/unge dreng fra landet, der finder hornene. I universalromantikken, mente man, at idéernes og fænomenernes verden kunne forbindes i naturen, man skulle bare se det. 
  • “hun har Lilliehænder”
    • Metafor: Hendes hænder sammenlignes med blomsten “lilje”. 
    • Lilje: hvid blomst. Den symboliserer skønhed og udskyld. 
    • Hendes hænder er blege og smukke,mens hun er uskyldsren. 
    • Naturen er i romantikken “det skønne”, og her bliver det brugt til at beskrive en pige = hun må være meget skøn. Derudover bliver hun også en del af naturen, da hendes fingre er som liljer. 
    • Det er en uskyldsren og smuk mø, der finder det sidste guldhorn. 
  • “For de sieldne Faae/Som vor Gave forstaae,/Som ei Jordlænker binde,”
    • Metafor: Der er nogle sjældne mennesker, der kan forstå “gaven” i livet. Gaven i livet er, at dualismen (adskillelsen mellem fænomenernes og idéernes verden) kan overvindes ved at se ånden i naturen. 
    • De sjældne mennesker er mennesker, der ikke bundet til deres “jordlænker”. Det er dem, der kan se, at alting er forbundet. Det er altså ikke de lærde, som “higer og söger/I gamle Böger,”. De leder efter svarene de helt forkerte steder. Svarene, ifølge universalromantikken, skal nemlig ikke findes i bøgerne/kulturen, men i naturen. 
  Besjælling: Når en genstand får menneskelige/levende egenskaber
  • “Gravhöien sukker”: Her får gravhøjen menneskelige egenskaber og kan sukke. Kunne indikere, at Guderne er sure over, at de er blevet glemt til fordel for videnskaben. 
  • Gravhøje er noget, der hører vikingetiden og nordisk mytologi til. 
    • Virkning: Guderne sukker igennem gravhøjen → Illustrerer panteismetanken om, at Gud(erne) er i alt.
Personikfation: Når et abstrakt begreb får menneskelige/levende egenskaber.
  • “Deres håb har bedraget”: Her får håbet evne til at bedrage nogen. 
  • Virkning: Gør sproget levende. 

Stilistiske virkemidler

Modsætning: Igennem hele digtet sker der en modsætning mellem de lærde og de to mennesker, der finder hornene.
  • De lærde: 
    • Oplysningstidens idealer: Fornuft, rationalitet, vidensbegærlighed. De leder efter svarene i bøgerne, men svarene skal findes i naturen. 
    • Optaget af materielle goder ved hornene. Kritik af, at de lærde ikke værdsætter gaven fra guderne som noget åndeligt. 
    • De lærde befinder sig ikke i naturen, men kun omkring kulturen i form af bøger og arkælogiske fund: ”i oplukte Höie” og ”i muldne Volde”(strofe 1). Men ”De see kun det Muld, / hvoraf de er taget.” (strofe 8). 
    • De er kun interesseret i naturen, når det kan være indbringende for dem i form af rigdom eller viden. 

Fremstillingsform

  • Atypisk for digtgenren med en fortæller. Det skyldes, at det er et episk digt, hvor der er et handlingsforløb. 
  • Der er ikke noget synligt “jeg” i digtet.
Alvidende 3. personfortæller: Der er intet “jeg”. Referer til de lærde med “de” og omtaler pigen som “hun”. 
  • Virkning: Jeget er ikke en del af digtet, men ser begivenhederne udefra. Den alvidende fortæller har ulighed for at gå ind i de forskellige karakteres tanker og følelser fx fortælles der, at de lærde er “forvirrede,” og at pigen har “et muntert sind” og tænker på en skov.  
  • Fortælleren er involveret i historien via udråbstegn “Himlen sortner, Storme brage!”. Det indikerer, at fortælleren er følelsesmæssigt engageret i det fortalte.

Religion

  • Nordisk mytologi
    • Referencer til nordisk mytologi
      • “De forklarede Höie”-  Odin kaldes også for Høj
      • “De forklarede Gamle” - Reference til myten “Vølvens spådom”, og hvordan guderne mødes for at holde råd. 
      • Hrymfaxe/skinfaxe: Heste, der ridder over himlen med solen (skinfaxe) og månen (Hrymfaxe) og får dagene til at skifte mellem nat og dag. 
      • “Delling” -  Gud for solopgangen. Han er gift med jætten Nat. Sammen har de barnet Dag. 
      • “En sagte torden dundrer” - Tordenguden Thor
      • “Blod i Lunden” - Formentligt et gammelt hedensk ritual, hvor man fyldte et bæger med blod. 
      • Guderne: Nordisk mytologi er en polyteistisk religion, der har flere guder. Kristendommen er en moneteistisk religion, hvor der kun er én Gud “I vor Gave belönne.”  Vor=vores=flere end én
  • kristendom
    • “Da himlen var på Jorden”: Paradisets Have
  • “Jesu Blod paa Herrens Alter/fylde dem, som Blod i Lunden": Hornene kan bruges til nadveren i kirken med en alterkalk/Guldhornene er den hellige gral. 

Miljø

  • Naturen spiller en kæmpe rolle i digtet. Både den vilde og den tæmmet natur. Begge former for natur ses som noget positivt og er tæt forbundet. 
    •  ”Ved lune Skov / Öxnene trække / den tunge Plov, / over sorten Dække.” 
  • Skoven repræsenterer den vilde side af naturen, mens bondens marker repræsenterer den tæmmet natur.

Tema og budskab

Digtet formidler:
  • Forholdet mellem naturen, mennesket og det åndelige. Digtet tematiserer et af de helt store temaer i romantikken. Nemlig modsætningsforhold mellen naturen og kulturen.
Natur overfor kultur
  • Forholdet mellem natur og kultur vises tydeligt i skildringen af de lærde og naturbørnene. 
  • Det er tydeligt, at det er naturen, der er idealiseret i digtet, mens kulturen bliver set som en begrænsning for mennesket. 

Den historiske forankring:

  • Romantikken: 
    • Livssyn: Dualisme:  Verden kan inddeles i fænomenernes verden og idéernes verden. 
    • Idéernes verden: Det åndelige, det sande og absolutte.
    • Fænomenernes verden: Den materielle verden (opleves som falsk)
    • Mennesket vil altid stræbe efter idéernes verden, og det er også her, at meningen med livet kan findes. 
    • Nogle romantiske forfattere mener, at de to verdener kan forenes helt i naturen, det handler bare om at se det (Universalromantikken), mens andre mener, at de kun kan forenes i små glimt (nyplatonisme). 

Specifikt om “Guldhornene”

Generelt om analyserende artikler