Præsentation af teksten

“BARNDOM” er skrevet i 2013 af den danske forfatter Yahya Hassan og tilhører digtsamlingen YAHYA HASSAN. Digtet omhandler jegets barndom med vold i hjemmet, som skaber forbindelser til Israel-Palæstina-konflikten. Konflikten påvirker familien, fordi de har palæstinensiske rødder.

Hassan kritiserer sine forældres generation og det sociale miljø, som han er vokset op i. Digtene skabte debat i medierne omkring indvandring, integration, islam og sociale forhold i ghettoen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Sådan bruger du materialet

 Brug materialet til inspiration, når du skal arbejde analytisk med “BARNDOM” i undervisningen, enten mundtligt eller skriftligt.

  • Punkterne i punktopstillingen giver analytiske pointer om “BARNDOM”, men de er ikke listet efter væsentlighed. Det sidste punkt kan være lige så væsentligt som det første. Hvilke pointer, der er væsentlige, afhænger af fokus og formål med din egen analyse af digtet.
  • Ved en skriftlig analyse af “BARNDOM”, skal du altid besvare den specifikke opgaveformulering, som du får til opgaven. Det vil derfor sjældent være en god idé at lave en analyse som en sammenskrivning af punkterne herunder. Læs mere om analyserende artikler.
  • Vi opfordrer til, at du bruger materialet som inspiration. Læs den igennem, og hiv evt. nogle pointer ud, som du finder relevante. Skriv derefter din egen analyse.

Resumé

Digtet “BARNDOM” skildrer en voldelig opvækst, hvor fem søskende bliver tæsket af deres far med en kølle. Børnene tager stille og grædende imod slagene, hvor de skiftes til at række hånden frem for at blive slået. Jegets søster tisser i bukserne af skræk. I baggrunden af voldsscenen smadrer moren tallerkner i opgangen, og en arabisk TV-kanal viser scener fra Gazastriben og konflikten mellem israelierne og palæstinenserne.

Baggrundsinformation

Autofiktion
  • Digtet er autofiktion: Fiktion og virkelighed bliver blandet sammen, og det er svært at skelne mellem, hvad der er opdigtet, og hvad der er referencer til forfatterens eget liv. 
  • Yahya Hassan (2013) er et eksempel på autofiktion. Digtsamlingen følger en ung dansk mand med palæstentisk baggrund, der vokser op i ghettoen i Danmark.  
  • Der kan laves en sammenligning mellem jeget i digtsamlingen og Yayha Hassan, da de begge er unge mænd med palæstentiske baggrund, der vokser op i ghettoen i Danmark. 
  • Bag på digtsamlingen står følgende: "Yahya Hassan, født 1995. Statsløs palæstinenser med dansk pas.”

Genre:

  • Autofiktivt digt: Fiktion og virkelighed bliver blandet sammen. I et autofiktivt digt er der en manglende adskillelse mellem jeget og forfatteren, der er væsentlig for forståelsen af digtet og konteksten. 
  • Prosadigt: Fortællende digt, der fortæller en historie. Digtet består ikke af en fast rytme og rim, men kan indeholde andre sproglige virkemidler som billeder, klang, gentagelsesfigurer etc. Indholdet er i fokus fremfor formen. 
  • Episke elementer: 
  • Digtet har episke elementer. Digtet skildrer en handlende situation, hvor vi forestiller os, at faren slår børnene, imens fjernsynet viser billeder fra Gazastriben, og moren smadrer tallekner. 
    • Digtet indeholder mange udsagnsord, der underbygger denne virkning.
    • Udsagnsord signalerer nemlig dynamik og handling: 
      • STIKKER, RAMMER, HOPPER, GÅR, TAGER, RETTER, AT SLÅ, TÆLLE, KIGGER, VENTER, BLIVER, SMADRER,  TALE, 
    • Derudover bruges der også mange navneord, der signalerer, at der sker  handling,  eller at en handling har fundet sted: SKRIG, SLAG, EN PØL AF PIS, ANGSTEN, SMERTEN.

Form

Strofer:
  • 1 strofe
Vers:
  • 27 vers
 
  • Digtets linjer varierer i længde, hvilket underbygger følelsen af uforudsigelighed og uorden.
    •  fx "MOR SMADRER TALLERKENER I OPGANGEN / SAMTIDIG MED AT AL JAZEERA TV-TRANSMITTERER / HYPERAKTIV BULLDOZERE OG FORTØRNEDE KROPSDELE / GAZASTRIBEN I SOLSKIN / FLAG BLIVER BRÆNDT" 
  Rim: Ingen fast struktur
  • Men indeholder mange bogstavrim f.eks. “FEM BØRN PÅ EN RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE FLERGRÆDERI (...) FOR FORUDSIGELIGHEDENS SKYLD.”

Sprog

Stil: 
  • Digtet adskiller sig fra den traditionelle digtgenre ved ikke at have et specielt højt eller lyrisk sprog. 
  • Sproget er præget af en lav stil, der for mange er et hårdt hverdagssprog. 
    • Der bruges fx ord som PIS, PISSET, RØVEN
  • Igennem digtet bliver der ikke brugt meget billedsprog. Dog er der flere steder i digtet, hvor der brydes med den lave stil. 
    • “FORTØRNEDE KROPSDELE” Fortørnede er ikke et ord, som man ofte bruger i hverdagssproget, og her bliver det brugt til at lave en besjælling.

Billedsprog

Digtet er ikke præget af billedsprog. Men billedsproget opstår flere steder i digtet.  Metafor:  Stilistisk virkemiddel, hvor man erstatter et ord med et billede. En sammenligning mellem to ting, hvor ordet ‘som’ mangler. 
  • Der er én metafor i digtet: “PISSET ER ET VANDFALD NED AF HENDES BEN”  
  • Her bliver tisset, der løber ned af benet sammenlignet med et vandfald. Det illusterer, hvor meget og voldsomt hun tisser. Derudover vil vandfaldet i en romantisk og lyrisk sammenhæng ofte blive brugt som et smukt naturfænomen. Men her bliver det brugt til at beskrive brutaliteten i volden. Vi bliver derfor overrasket af sproget, da det bryder med det billede, vi normalt forventer. 
  • Virkning:  Metaforen skal ikke beskrive noget smukt, men noget grimt: “PISSET”. Normalt forventer vi, at billedsprog gør sproget mere pyntet og smukt,  men her bliver metaforen brugt til at beskrive en brutal og klam situation. Det har derfor den modsatte virkning af det, som vi normalt forventer af billedsproget. 

Stilistiske virkemidler

Versaler: Store bogstaver
  • Det mest fremtrædende virkemiddel i digtet er brugen af versaler. 
  • Virkning: Får en råbende effekt. Viser digets vrede og desperation efter at blive hørt. Her bliver formen et udtryk for indholdet. Digtets indhold viser en vrede overfor volden i hjemmet og den manglende følelse af identitet på grund af kulturforskelle, vold i hjemmet og statsløsheden på baggrund af konflikten mellem Israel og Palæstina.
Intertekstualitet: Reference til anden tekst
  • I digtet sker der måske en reference til sangen “åhh- boogie-Woogie-woogie”
    • “FØRST DEN ENE HÅND FREM OG SÅ DEN ANDEN”. 
  • Virkning: Det giver en absurd effekt, fordi scenen der udspiller sig er meget brutal, og vi forventer ikke, at der bliver sunget udskyldige og glade børnesange. Absurditeten i assosiationen til børnesangen underbygger den brutale situation, som børnene befinder sig i. Og det iscenesætter jeget som et barn.

Jeget i digtet:

Lyrisk jeg:Digtet posistionerer sig på flere forskellige måder som et jeg i digtet. 
  • Jeget er en del af søskendeflokken “FEM BØRN PÅ RÆKKE EN FAR MED EN KØLLE”. 
  • Jeget omtaler sig selv “JEG KIGGER NED OG VENTER PÅ AT DET BLIVER MIN TUR”
  • Jeget som et del af et vi “HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER”
  • Vikrning:
    • Vi har adgang til jegets tanker og følelser, og vores sympati ligger hos jeget.
    • Jeget skifter perspektiv. Vi skal også se jeget som en del af søskendeflokken og som en palæstineneser. 

Miljø

  • To forskellige miljøer. 
  • Vi får ikke mange beskrivelser af miljøerne, men vi kan sige meget om miløjet udfra de handlinger, der foregår i de to forskellige miljøer. 
  • Hjemmet
    • Indvandrerfamilie:  TV-et transmitterer den arabiske kanal “AL JAZEERA”, det indikerer at vi befinder os hos en  familie, der har en tilknytning til arabiske lande. 
    • Derudover fortæller jeget også, at de er splittet mellem den arabiske kultur og den danske kultur. 
    • Jeget identificerer sig som en palæstinenser ved at omtale sig selv som en del af et “vores”, når jeget fortæller, at zionisten ikke anerkender deres identtet.  “HVIS EN ZIONIST IKKE ANERKENDER VORES EKSISTENS HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER”
    • Socialt udsat familie: Brutal og gentagen vold, moren der smadrer tallerkner. Måske for at dække for den høje lyd af slag, der rammer børnene – måske pga. afmagt overfor faren og situationen.  Hun håndterer volden ved selv at udføre en voldelig handling. 
    • “FØRST DEN ENE HÅND FREM SÅ DEN ANDEN / GÅR DER FÅR LANG TID RAMMES SLAGENE VILKÅRLIGT/ET SLAG ET SKRIG ET TAL (...) MOR SMADRER TALLERKNER I OPGANEN. 

Tema og budskab

Spilttelse af identitet: 
  • Jeget og de fem søskende befinder sig en eksistenstiel krise, hvor de ikke kan finde en fast identitet. 
  • I samfundet og verden er de statsløse, mens da af nogle jøder slet ikke får anerkendt deres identtet. Deres identitet bliver ikke anerkendt derhjemme, hvor deres far udsætter dem for brutal vold. 
  • Derudover er deres identitet splittede, fordi de ikke må udtrykke deres danske identitet derhjemme og deres arabiske identitet i skolen.  
  • Jeget har en følelse af ikke at høre til nogen steder, og han får ikke anerkendelse for sin identitet nogen steder fra. Han reflekterer derfor over, om han overhovedet eksisterer: “HVIS EN ZIONIST IKKE ANERKENDER VORES EKSISTENS HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER NÅR VI HIKSTER ANGSTEN OG SMERTEN”
  • Denne kaotiske følelse af splittelse kan også ses i formen, der ikke passer ind i den traditionelle digtgenre med en fast rytme- og rimstruktur. Man kan derfor sige, at form og indhold er to sider af samme sag. 

Den historiske forankring:

Eksistentiel krise og fremmedgørelse: 
  • Mennesket i den moderne verden oplever en følelse af menningsløshed og fremmedgørelse. Vi kan ikke finde en mening med livet i religionen eller i vores sociale arv. Vi skal selv skabe vores egen identitet. 
  • Jeget oplever en eksistentiel krise, og han kan ikke søge faste holdepunkter i religion eller tradiotionerne. Tradionenerne i form af den reproduceret vold er faktisk det, der er med til at giver ham  fremmedgørelse i det moderne samfund. 
  • Yayha Hassan oplever ikke bare meningsløshed og fremmedgørelse, men er vred over den. Og ønsker at  vise, hvordan forholdene kan se ud for en ung dansk mand med indvandrerbaggrund uden at pakke det ind. 

Specifikt om “BARNDOM”

Generelt om analyserende artikler