Indledning
At flytte hjemmefra og bryde fri fra de ellers trygge barndomsrammer kan selv den dag i dag være en svær ting for unge mennesker, og ikke desto mindre for forældrene.

Efter at have opdraget sit barn, og have dem som en del i deres hverdag i flere årtier, kan det være svært at dele sit barn med andre. Dette ser vi i folkevisen Germand Gladensvend, som kæmper en kamp mod sin mors overbeskyttelse.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Germand Gladensvend bliver lovet væk af sin mor, før han overhoved er blevet født til Gammen i håb om, at han ikke kender til Germands eksistens i hendes mave. 5 måneder efter mødet med Gammen, føder Dronningen Germand Gladensvend og døber ham samme nat.

Da han fylder 15 år, vil Germand gerne finde sig en jomfru – altså at gifte sig, men denne idé synes moren ikke om bevidst om sin aftale med Gammen.

Germand flyver over havet til England, men halvvejs møder han Gammen, som vil have det han er blevet lovet – nemlig Germand Gladensvend.

Germand lover at vende tilbage til ham, hvis han bare får lov til at fuldføre sin rejse, hvilket fører til, at Gammen drikker halvdelen af Germands hjerteblod og hugger hans højre øje ud, så han ikke kan gemme sig fra Gammen mere.

Da Germand endelig når til England, bliver alle Jomfruer skræmt af hans gustne udseende – udover Sølverlad. Hun passer og plejer ham derimod.

Efterfølgende tager Germand tilbage til Gammen, efterfulgt af Sølverlad, som klipper alle fugle på sin vej. Hun finder dog aldrig Germand eller Gammen, men derimod kun hans højre hånd.