Indledning
Gensynet er en svensk spillefilm omhandlende den kontroversielle og grænsesøgende kunstner og instruktør, Anna Odell, som viser en gensynsfest med sine gamle klassekammerater fra sin gamle folkeskole.
Filmen er delt op i 2 halvdele: talen og mødet. Den første halvdel af filmen bliver spillet en gensynsfest
hvorpå Anna Odell er deltagende og hvor der er iscenesat samt konstrueret forskellige scenarier, som Odell støder på, når hun mødes med sin gamle klasse, der er spilles af skuespillere.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
I løbet af den sidste halvdel af filmen møder Odell seks af sine tidligere klassekammerater. Hendes første møder virker meget realistiske og der bliver løbende opfyldt kriterier for, at man kan kategorisere denne sidste halvdel som en dokumentar.
De krav den udfylder er at omdrejningspunktet er hendes selvfortælling, møder samt konflikter med vigtige personer i hendes liv i form af klassekammerater og at der bliver skabt et spændingsforhold mellem før og nu.
Det er kriterier, som den intime dokumentartype indeholder og man kan derfor se den sidste halvdel som førnævnte dokumentartype.
Efter de planlagte møder er blevet filmet og vist, sker der noget, hvor skepsissen træder ind. Det sker i to møder: et møde mellem Odell og Christopher, og et møde mellem skuespiller og den virkelige person, som skuespilleren spiller.
Odell bliver ringet op af Christopher, hvor Christopher vil snakke yderligere om hans fremtræden i sidste møde og hvordan han var i folkeskolen.
Odell virker overrasket, når Christopher ringer til hende igen, uvidende om at det er Christopher som ringer.
Dette virker iscenesat fordi, at kameraet allerede filmer mod hende og hun må tydeligvis have en mikrofon på sig, siden at lyden kan høres i en god kvalitet.
Man kan også se, at kameravinklen skifter fra supertotal til nær. Desuden kan tydeligt ses, at der ikke findes endnu en kameramand, så i dette tilfælde har man bedt både Odell og Christopher om ikke at snakke, så kameramanden kan filme fra en anderledes vinkel.
Medmindre at man valgte at filme Odell døgnet rundt og give hende en mikrofon på hvor end hun skulle, virker denne scene meget iscenesat og tager afstand fra, at denne halvdel af filmen skal fremstå realistisk.
Skriv et svar