Indledning
Under den danske besættelse under Anden Verdenskrig blev "Hvidstengruppen" anerkendt som en af de mest fremtrædende modstandsgrupper i Danmark.
Gruppen spillede en vigtig rolle ved at modtage ammunition og sprængstof fra engelske fly. Men det var ikke kun gennem våben og aktioner, at modstandskampen blev ført. Nogle modstandsfolk valgte at kæmpe ved at udtrykke deres holdninger gennem litteraturen.
En af disse modstandsmænd var Kjeld Abell (1901-1961), der i sit skuespil "Anna Sophie Hedvig" fra 1938 formidlede sine antifascistiske og antinazistiske synspunkter.
Kjeld Abell, der var kulturradikalist, skrev også beredskabslitteratur, der på indirekte vis fungerede som propaganda imod nazismen.
Gennem sit forfatterskab ønskede Abell at styrke modstandsviljen og bekæmpe de undertrykkende kræfter, der truede friheden i Danmark.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I tredje akt får konflikten sin afslutning. Mændene diskuterer, hvad de skal gøre med de nyopdagede oplysninger.
Pludselig bliver det hele mørkt på grund af kortslutningen, og da Marie tænder nogle lys, opdager de, at Hoff er forsvundet fra selskabet.
John og faderen indleder en heftig diskussion, og moderen slutter sig til John. Der lyder et ring ved døren, og politiet kommer for at arrestere Anna Sophie Hedvig.
Flashbacket slutter, og nu er det kun Marie og det unge par tilbage i stuen. John vender tilbage fra politistationen og slutter sig til dem.
Da han kigger i avisen, ser han igen billedet af den unge mand, der skal henrettes. Scenen skifter, og nu står ASH og taler med denne mand. Tæppet falder, netop som der lyder et skud.
Anna Sophie Hedvig er en kvindelig lærer i 50'erne på en pigeskole i provinsen. I begyndelsen beskrives hun som en trist, kedelig ældre kvinde, men i løbet af historien ændrer denne opfattelse sig.
Hun handler impulsivt, når hun føler, at hendes "lille verden" er truet. I hendes verden er Fru Møller den onde, da hun er autoritær, ond mod børnene og nyder at tage deres frihed fra dem.
Fru Møller er også hadet af de andre lærere, men ingen tør stå imod hende. Derfor føler ASH, at hun må gøre noget. Hun siger:
”det var som om jeg pludselig fra min lille verden så ind i den store - den fra aviserne - den vi hører om og taler om - men som er så langt borte
- den verden, hvor det ikke er mord at slå ihjel - hvor en enestes mening skal være alles mening - - det var hende, der ville angribe min verden
- måtte jeg ikke forsvare den - inden hun angreb? - - - Må vi ikke forsvare vores små verdener - ? Er det ikke dem, der tilsammen er den store” (s. 53 l. 33 - s. 54 l. 5)
Skriv et svar